Virksomhederne skal kunne give arbejdsløse danskere indslusningsløn i cirka et halvt år. Det foreslår beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), som ønsker at udbrede den ordning, som gælder for nytilkomne flygtninge, til hele befolkningen. Forslaget kommer, efter at en dom i Arbejdsretten har udløst en orkan af henvendelser til ministeriet. Specialarbejderforbundet i Danmark (SiD) vandt over en virksomhed, der blev dømt for at underbetale kontanthjælpsmodtagere i aktivering. De var ansat på prøve i tre måneder, men retten fastslog, at de ledige skulle have samme løn som de fastansatte fra første dag, fordi de lavede samme arbejde. Dansk Arbejdsgiverforening forudså, at dommen ville få vidtrækkende konsekvenser, og bl.a. i Tørring-Uldum er to firmaer allerede bakket ud af samarbejdet med kommunen om aktivering af ledige. »Dommen har sendt chokbølger gennem dansk erhvervsliv og skabt stor usikkerhed om, hvad man kan og ikke kan«, siger Claus Hjort Frederiksen: »Vi bliver nødt til at ændre reglerne, hvis der ikke er en forståelse for at fare med lempe her. Vi taler om de svageste, der skal have mulighed for at præsentere sig for virksomheden. Derfor vil jeg tage en drøftelse med Folketingets partier. Jeg vil ikke på forhånd lægge mig fast på, hvad der skal ske. Men den indslusningsløn, som vi kender fra aftalen med integration af udlændinge, er da en mulighed«. Ser hinanden an Indslusningslønnen for flygtninge og nye indvandrere går ud på, at de får mulighed for at gå på en virksomhed og leve af nedsat kontanthjælp fra kommunen i op til godt et halvt år. Idéen er, at både virksomheden og den ledige kan se hinanden an. Herefter forpligter virksomheden sig til at ansætte og oplære den ledige. I begyndelsen betaler virksomheden kun for de timer, den ledige reelt arbejder, mens kommunen fortsat betaler understøttelse i forbindelse med uddannelse. Når vedkommende arbejder på lige fod med de andre ansatte, får vedkommende en overenskomstmæssig løn. »Jeg vil gerne appellere til SiD om at forlade den militaristiske linje og se lidt mere realistisk på det her«, siger han. SiD: Træk lige vejret Men den appel vinder ingen gehør hos SiD-formand Poul Erik Skov Christensen. »Hvis ministeren mener, det er militaristisk at sikre, at det her lands love og regler bliver overholdt, så . Den sprogbrug mener jeg slet ikke hører hjemme her«, siger han. Fra SiD's side er der tale om, at én arbejdsgiver har brudt en aftale, og derfor mener formanden, at ministeren og det omgivende samfund skal slå koldt vand i blodet. »Vi er en af de organisationer, der gør utrolig meget for at hjælpe folk i ordinært arbejde eller i gang med en uddannelse. Det er det fornemste, vi kan gøre. Så jeg synes lige, han skal trække vejret«, siger formanden. SiD: Det er vanvittigt Poul Erik Skov Christensen vil gerne drøfte aktivering med ministeren. Men han afviser at indføre indslusningsløn generelt: »Det vil jeg advare kraftigt imod. Det er uværdigt for den ledige, der vil blive udnyttet som billig arbejdskraft. Og hvad skulle så få en virksomhed til at ansætte folk på almindelige vilkår, hvis de kan få folk på indslusningsløn? Det er jo fuldstændig vanvittigt«. Den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Bjarne Laustsen vil også gerne drøfte aktivering med ministeren. Han siger: »For vi får ingen private arbejdsgivere til at gå ind i det her, hvis de risikerer at få et kæmpekrav bagefter. Men løsningen er jo ikke at gøre forholdene ringere, end de er i dag. Og det vil ske med indslusningsløn«. DF: Ledige skal gøres attraktive Ej heller Bent Bøgsted fra Dansk Folkeparti tænder på indslusningsløn. »Mange steder tager de en ledig med tilskud, fordi de kan spare penge. Så skifter de den ledige ud efter et halvt år, og så ender de aktiverede som løntrykkere og får måske et psykisk knæk, fordi de efter mange år endnu ikke har fundet et arbejde. Jeg synes, man bør se på, hvad vi kan gøre for at gøre de ledige attraktive for virksomhederne. Og der er løntilskud sjældent det vigtigste«, siger han.