Danske lønmodtagere får ikke økonomisk nok ud af at bringe deres sygfravær ned. Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, DA, som vil genindføre karensdagen, så ansatte selv kommer til at betale regningen for første sygedag. I følge DA´s årlige arbejdsmarkedsrapport betaler det offentlige og private arbejdsgivere 26 milliarder kroner om året til dækning af udgifter til sygedagpenge og sygeløn. Rapporten viser, at antallet af korte sygefravær er steget med hele 25 procent siden 1993. Karensdagen blev afskaffet i 1987. Sygefravær steget med 25 procent »Vi kan konstatere, at det korte sygefravær er steget markant, siden karensdagen blev afskaffet og i takt med, at flere og flere lønmodtagere har fået løn under sygdom«, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen, til Ritzau. DA håber at genindførelsen af karensdagen kan bringe antallet af de korte sygedage ned, og tal fra en undersøgelse fra Megafon understøtter DAs håb. Omkring halvdelen af de adspurgte svarede at indførelsen af karensdagen vil nedbringe sygefraværet. Lønmodtagere skal være medansvarlige »Hvis det skal lykkes at nedbringe det korte sygefravær, er det nødvendigt i højere grad at gøre lønmodtagerne medansvarlige for finansieringen, og der er karensdagen en oplagt mulighed«, siger Henrik Bach Mortensen. Da karensdagen blev fjernet i 1987 medførte det en øjeblikkelig stigning i sygefraværet på ti procent. Kommunalt ansatte oftere syge Dansk Arbejdsgiverforening har i sin arbejdsmarkedsrapport 2002 sat fokus på sygefravær på arbejdsmarkedet og konkluderer, at det samlede sygefravær i 2000 svarede til at 150.000 personer var væk fra arbejdsmarkedet i et helt år. Rapporten viser også, at der er en klar overvægt at sygefravær hos kommunalt ansatte. De kommunalt ansatte har i gennemsnit fire sygedage mere om året end privatansatte.