Danske lønmodtagere får ikke økonomisk nok ud af at bringe deres sygfravær ned. Det mener Dansk Arbejdsgiverforening, DA, som vil genindføre karensdagen, så ansatte selv kommer til at betale regningen for første sygedag. I følge DA´s årlige arbejdsmarkedsrapport betaler det offentlige og private arbejdsgivere 26 milliarder kroner om året til dækning af udgifter til sygedagpenge og sygeløn. Rapporten viser, at antallet af korte sygefravær er steget med hele 25 procent siden 1993. Karensdagen blev afskaffet i 1987. Sygefravær steget med 25 procent »Vi kan konstatere, at det korte sygefravær er steget markant, siden karensdagen blev afskaffet og i takt med, at flere og flere lønmodtagere har fået løn under sygdom«, siger direktør i DA, Henrik Bach Mortensen, til Ritzau. DA håber at genindførelsen af karensdagen kan bringe antallet af de korte sygedage ned, og tal fra en undersøgelse fra Megafon understøtter DAs håb. Omkring halvdelen af de adspurgte svarede at indførelsen af karensdagen vil nedbringe sygefraværet. Lønmodtagere skal være medansvarlige »Hvis det skal lykkes at nedbringe det korte sygefravær, er det nødvendigt i højere grad at gøre lønmodtagerne medansvarlige for finansieringen, og der er karensdagen en oplagt mulighed«, siger Henrik Bach Mortensen. Da karensdagen blev fjernet i 1987 medførte det en øjeblikkelig stigning i sygefraværet på ti procent. Kommunalt ansatte oftere syge Dansk Arbejdsgiverforening har i sin arbejdsmarkedsrapport 2002 sat fokus på sygefravær på arbejdsmarkedet og konkluderer, at det samlede sygefravær i 2000 svarede til at 150.000 personer var væk fra arbejdsmarkedet i et helt år. Rapporten viser også, at der er en klar overvægt at sygefravær hos kommunalt ansatte. De kommunalt ansatte har i gennemsnit fire sygedage mere om året end privatansatte.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen