Til nytår kan alle danske elkunder frit vælge elselskab, men kampen om forbrugerne foregår ikke kun med markedsføring. Det nordsjællandske elselskab, NESA, forsøger ihærdigt at købe det nordvestsjællandske andelsselskab NVE - inklusive kundekartotekets 117.000 navne. Administrerende direktør Poul Lind fra NESA har i weekenden optrappet angrebet på NVE med et direkte brev til NVE's repræsentantskab. Poul Lind mener, at NVE's bestyrelse misinformerer repræsentanterne. NESA prøver dermed at finde nye venner i NVE, efter at bestyrelsen med gårdejer Ole Rasmussen i spidsen har afvist at lade andelsselskabet NVE sælge for et milliardbeløb. Poul Lind mener, at NVE's bestyrelse »sår tvivl« om NESA's vilje til at nedlægge luftledninger til fordel for kabler. »NESAE har ikke valgt at nedprioritere kabellægningen. Tværtimod«, skriver Poul Lind og påpeger, at mens NESA har lagt 98 procent af de mellemstore luftledninger (10 kilovolt) i jorden, så kan NVE kun præstere 62 procent. Sikkerhed På de lavere spændinger er NESA »sammenlignelig med NVE undtagen i de gamle villaområder i Københavns nordlige omegn«, medgiver Poul Lind, der lover at fortsætte kabellægningen - gerne også i NVE's område. Formålet med at lægge elledningerne i jorden er at skabe større sikkerhed for, at kunderne ikke går i sort under en ny orkan. Bredbånd er et andet område, hvor NESA forsvarer sin ære. »Det er blevet fremført, at NESA ikke vil støtte arbejdet med bredbåndsnettet, der skal give de nuværende NVE-kunder nye og spændende tilbud. Dette er ikke korrekt«, mener Lind og påpeger, at NESA har lavet forsøg med kommunikation direkte via elledninger - det var for dyrt og er droppet - men overvejer at tilbyde et lysledernet. »Vi er i gang med at udbygge et forsøgsområde med 1.000 mulige slutkunder. Til dette har vi bl.a. fået udviklet specielle elkabler med indbyggede lyslederkabler, som vi nu anvender ved kabellægninger, således at også vi kan tilbyde en bred kreds af kunder et bredbåndsnet om nogle år«, oplyser Poul Lind. Et nittelod Poul Lind er også harm over, at NVE's ledelse betegner en del af købsprisen som et nittelod. Han påpeger, at myndigheder og elselskaber stadig ikke er enige om, hvilke aktiver i de danske elselskaber, der er frie henholdsvis bundne. Den uklarhed tager købstilbuddet højde for, mener NESAchefen, der klandrer NVE for at regne forkert ved at sætte sin ejerandel af kraftværksselskabet Energi E2 til en milliard kroner. »NVE glemmer, at værdien af ejerandelen i Energi E2 skal fordeles mellem fri egenkapital og bunden egenkapital«, skriver Poul Lind. Det lykkedes ikke at få en kommentar fra NVE's ledelse.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Republikanere reagerer på Trumps træk: Det sender forkert signal til Putin
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























