Ansatte hæfter for firmakreditkort

Den ansatte hæfter selv for brug af kreditkort. - Foto: Morten Langkilde
Den ansatte hæfter selv for brug af kreditkort. - Foto: Morten Langkilde
Lyt til artiklen

Medarbejdere i firmaer, der går konkurs, dømmes i stigende omfang til at tilbagebetale ofte meget betydelige beløb, som de har trukket på deres firmakreditkort for at dække udgifter til for eksempel rejser og hotelophold. Man skriver under Ikke mange er klar over det, men kortansøgere skriver under på, at de selv kautionerer for de beløb, der trækkes på kortet, hvis virksomheden går konkurs. »Domstolene har fastlagt en fast praksis, der betyder, at medarbejdere i en konkursramt virksomhed skal refundere beløb, som er afholdt på virksomhedens vegne. For mig at se er det helt uacceptabelt, at medarbejderne ikke beskyttes på linje med andre forbrugere«, siger Lars Kristiansen, HK Danmarks juridiske afdeling. Kort før sommeren dømte Østre Landsret økonomichefen i en konkursramt it-virksomhed til at betale 120.000 kroner til Eurocard. Læs igennem »Mit råd til alle kortindehavere er, at de skal læse bestemmelserne meget grundigt igennem og så gøre op med sig selv, om de tør løbe risikoen«, siger den 59-årige Gunnar Rasmussen. HK Danmark vil forsøge at indbringe Gunnar Rasmussen-sagen for Højesteret. »Hvis Højesteret ikke ændrer den nuværende retspraksis, må vi anbefale vore medlemmer at sige nej til at modtage firmakreditkort, og så må HK samtidig forsøge at rejse sagen politisk«, siger Lars Kristiansen. Ikke urimeligt Advokat Poul Bostrup, der har ført stribevis af sager for PBS mod kortindehavere, afviser, at der er noget forkert i, at medarbejdere risikerer selv at skulle betale for eksempelvis en rejse, der er foretaget for virksomheden. »Det er der ikke noget urimeligt i, for selskabet og lederen har selv skrevet under på, at de vil underkaste sig bestemte vilkår. Hvis de ikke vil anerkende dem, kan de bare undlade at ansøge om et kort«, siger Poul Bostrup.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her