Det kan godt være, at det er et »hurtigtarbejdende udvalg«, fødevareministeren netop har nedsat for at finde ud af, om kyllinge- og ægbranchen skal have hjælp. Men det arbejdede ikke hurtigt nok for Danmarks ældste ægrugeri. Onsdag indgav Scanlayer ved Viborg konkursbegæring. En nabo tre kilometer væk havde fået fjerkræsygdommen Newcastle Disease ind i sin besætning. 400.000 kr. om ugen Og selvom Scanlayers høns har været sunde og raske, er virksomheden blevet pålagt så mange restriktioner, at det har kostet 400.000 kroner i tabte indtægter hver uge. »Ingen ville give virksomheden den kredit, der skulle til for at fortsætte driften. Så der var intet andet valg for ledelsen end at indgive konkursbegæring«, siger advokat og kurator for Scanlayer, Karsten Cronwald. Boel i tænkeboks Fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) har lovet inden for de næste par uger at finde ud af, om der skal gives en kompensation til de fjerkræavlere, der udelukkende bliver berørt af sygdommen, fordi deres gårde har en uheldig adresse tæt på en sygdomsramt gård. De gårde, hvor dyrene er syge, får erstatninger. Og to uger var for lang tid at vente for Scanlayer, der mildt sagt ikke havde nogen strålende økonomi i forvejen. Dårlige udsigter for kreditorer Der var ingen penge i kassen. »Der er ikke nogen kreditorer, som med de nuværende erstatningsudsigter har ønsket at give de nødvendige penge. Det kan vare op mod 4-6 uger, før virksomheden ville kunne komme op at køre på grund af rengøring og karensperiode på 30 dage«, siger Karsten Cronwald. Scanlayer atypiske Formand for Dansk Erhvervsfjerkræ, Martin Merrild, mener ikke, at Scanlayers økonomiske situation er typisk for branchen. De fleste kan holde en smule længere. Til gengæld er det en katastrofe, hvis der ikke kommer en egentlig kompensation fra ministeren. »Så vil branchen blive smadret. Det kan vi ikke holde til. I første omgang vil de unge nyetablerede bukke under. Det er jo en ekstremt følsom branche i forhold til for eksempel svinebranchen, hvor man bare kan lade svinene vokse sig lidt for store. Med kyllinger har man højst en uge, og med de daggamle kyllinger højst seks timer«, siger han og fortsætter: 'Mange vil sige nej til nye dyr' »Vi er på vej ud i en situation, hvor mange producenter kan have lyst til at sige nej til nye dyr. Der er for stor risiko for tab ved at opdrætte kyllinger. Men slagterierne presser alligevel producenterne til at levere og tage nye kyllinger ind. De står med deres fabrik med måske 800 ansatte og er afhængige af leverancer. Man kan forestille sig groteske situationer, hvor kyllingeproducenterne nægter at tage nye dyr ind i staldene. Og hvad så med rugerierne, der står med deres daggamle kyllinger. Det er en forfærdelig situation«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























