Flere personer har inden for de seneste uger kunnet berette om, hvordan de har fået alvorlige helbredsproblemer, efter at have taget den populære slankepille Letigen. Nu advarer professor dr.med. Arne Astrup fra Forskningsinstitut for Human Ernæring, der for 15 år siden var med til at opfinde pillen, mod brug af sit eget slankemiddel. Heller ikke for de moderat overvægtige Han finder det betænkeligt at også moderat overvægtige bruger pillen i kampen mod de overflødige kilo. Letigen mistænkes for blandt andet at være skyld i abnorm hjertebanken, blodpropper i hjernen og stærkt forhøjet blodtryk. »Man har aldrig undersøgt, hvordan pillen virker på andre end dem, der har decideret fedme. Strengt taget ved vi jo ikke om den overhovedet duer til dem med lettere overvægt, eller om den har nogle andre og måske mere alvorlige bivirkninger. Vi er virkelig på usikker grund her«, siger Arne Astrup. Ændret deklaration Advarslen kommer, fordi Lægemiddelstyrelsen i marts måned besluttede at ændre pillens såkaldte indikation, der blandt andet fortæller, hvem pillen er beregnet til. Tidligere var pillen udelukkende tiltænkt meget tykke mennesker, men nu kan også mindre overvægtige med et tilpas stort taljemål få ordineret den receptpligtige pille. Pillens indikation inden ændringen i marts lød blot på, at den var beregnet til personer med fedme. Det var dog ikke defineret, præcis hvor fed man mindst skulle være for at kunne få ordineret pillen. Men det er det i dag, og ifølge Arne Astrup behøver man altså ikke at være så fed som tidligere for at få fat i slankemidlet. 'Dybt forundret' »Jeg er dybt forundret over, at styrelsen har sænket overvægtsgrænsen. Det er meget usædvanligt, når man ikke først har foretaget grundige undersøgelser. Jeg er bange for, at der vil komme nogle negative bivirkninger, som vi ikke har set tidligere«, siger professoren, der dog ikke mener, at pillen helt skal forbydes, men blot gives til de rigtige mennesker. Lægemiddelstyrelsen vil imidlertid ikke høre tale om, at den har lempet på kravene. Styrelse forundret over Astrup Her mener man tværtimod, at sikkerheden er blevet klart forbedret omkring pillen, og at informationerne om den er øget betragteligt. »Hvis Arne Astrup i ramme alvor mener, at vi har slækket på kravene, og at vi ligefrem inviterer de kun let overvægtige til at bruge pillerne, kan vi kun sige, at vi er fuldstændig uenige«, siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Doris Stenver. Ikke til teenagere Hun understreger, at selvom pillen ikke kun er for dem, der lider af decideret fedme, er den ikke beregnet til teenagepiger, der blot ønsker at tabe et kilo eller to for at tage sig bedre ud i bikinien. Efter ni nye tilfælde af mistanker mod Letigen, omtalt i det seneste nummer af forbrugermagasinet Tænk plus Test, kræver Forbrugerrådet nu, at slankepillen bliver lagt på hylden, indtil dens bivirkninger er undersøgt til bunds. Doris Stenver oplyser, at styrelsen i øjeblikket er i gang med at udarbejde et svar til rådet. »Men vi har nok ingen afgørende ændringer i kortene«, siger hun.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Valget har givet en lang række 'for første gang'. Her er et udvalg
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen