De, der synes, at de handlende i eurolandene har skruet op for priserne i ly af overgangen til euro, får nu delvis opbakning fra EU's statistikbureau - Eurostat. Her har statistikerne på videnskabelig vis endevendt flere tusinde priser fra eurolandene, og de er kommet frem til, at der er sket usædvanlige stigninger i visse priser. »Det er tydeligt, at der på mange forbrugsvarer er sket prisstigninger, som er større, end man normalt ville forvente ud fra en statistik vurdering. Det er især meget tydeligt at se på f.eks. restaurant- og cafepriser og på priserne i mange små serviceerhverv. Ud fra vores analyse vil jeg på ingen måde afvise, at indførelsen af euro har noget med stigningerne at gøre«, siger fuldmægtig Carsten Olsson, der er manden, som har foretaget analysen i Eurostat. Prisstigning på 1,4 procent Når man ser på prisudviklingen i første halvår, udgør omfanget af de statistisk set usædvanlige prisstigninger cirka 0,2 procent af den samlede prisstigning på 1,4 procent i hele euroområdet frem til juni i år. Det er som sådan et beskedent tal i den helt store samfundsøkonomiske sammenhæng. Turistvarer er steget mest Men dykker man ned i de mest forbrugernære priser, finder de mundtlige beretninger om prischok fra hjemvendte danske ferierende i Sydeuropa en hel del støtte. Priserne sydpå er nemlig steget langt mest på de varer, som turisterne (og de lokale sådan set også) efterspørger hyppigst: dagligvarer i supermarkedet, drikkevarer og måltider, som man konsumerer på baren eller i restauranten. Priserne på de mere sjældne indkøb af f.eks. varige forbrugsgoder er derimod ofte faldet, hvilket holder de overordnede prisstigninger i ave. Teuro I Spanien stiger de overordnede forbrugerpriser f.eks. med 3,4 procent årligt i øjeblikket, mens det på et år er blevet gennemsnitligt 5,9 procent dyrere at gå på restaurant, bar eller kaffebar. I nogle spanske provinser er barpriserne endda strøget i vejret med hele ti procent. Samme billede findes i Grækenland. Generelt stiger priserne med 3,6 procent om året. Men for hoteller, restauranter og barer ligger prishoppet på hele 7 procent. Tyskerne kalder ligefrem euroen for »Teuro« - den dyre euro - fordi mange forbrugere føler, at overgangen fra D-mark til euro har fordyret dagligdagen voldsomt. 28 tyske varer steg 4,8 procent I en analyse af tyskernes eurotraume kommer det Köln-baserede konjunkturinstitut, Institut der deutschen Wirtschaft, frem til, at det især er priserne på 28 hyppigt efterspurgte varer og tjensteydelser - f.eks. frugt og grønt, brød, kød, fisk, aviser, bilreparationer, rengøring, hoteller og restauranter m.m - der er steget meget. Således steg priserne på disse 28 varer og tjenesteydelser med 4,8 procent årligt i gennemsnit i første kvartal, og det forklarer, at tyskerne føler, at priserne et gået i eurogalop. Reelt var den samlede inflation kun på 1,9 procent. Menueffekt En anden mekanisme, der sandsynligvis har drevet priserne op efter indførelsen af euro, er den såkaldt menueffekt, påpeger Eurostats Carsten Olsson. »På en restaurant skifter man ikke menukortets priser ud særligt tit. Det samme gør sig gældende blandt mange andre mindre erhvervsdrivende. De kan have uændrede prislister i tre-fire-fem år, inden det hele så får et ordentligt nyk opad. Mange har sikkert benyttet indførelsen af euro til at justere prislisterne«, siger Carsten Olsson.