Det er ikke nemt at lokke folkeskolelærere til Storstrøms Amt, og specielt den sydligste del af amtet lider under en akut lærermangel, der kun ser ud til at forstærkes de kommende år: I løbet af de næste 5-10 år vil 40 procent af de nuværende folkeskolelærere i Storstrøms Amt nemlig være gået på pension, viser en opgørelse fra Arbejdsformidlingen i Storstrøms Amt, der på baggrund af tallene frygter, at regionens udvikling risikerer at gå i stå. Men nu er der lys i mørket. Mange benytter sig af dispensation Ledige kan normalt ikke tage en videregående uddannelse som led i aktivieringen, men i lyset af den store mangel på lærere, har amtets Arbejdsmarkedsråd givet ledige dagpengemodtagere dispensation til at uddanne sig til lærere. Ifølge AF-Storstrøms regionschef Jan Hendeliowitz er ordningen blevet en stor succes. AF-Storstrøm har foreløbig fået 50 dagpengemodtagere på krogen, og de starter her i august på Vordingborg Seminarium. 'En vellykket ordning' »Ordningen er strikket sådan sammen, at Arbejdsmarkedsrådet både finansierere uddannelsespladsen på seminariet og betaler uddannelsesgodtgørelse de første to år, i alt ca. 200.000 kr. per person om året«, siger Jan Hendeliowitz. »For os er det en meget vellykket ordning. De ledige får forbedret chancen for at få et stabilt job, og samtidig får vi løst en alvorlig mangelsituation på arbejdsmarkedet her i regionen«. Meget forskellige baggrunde De 50 nye lærerstuderende repræsenterer en bred vifte af faggrupper. Nogle har måttet forlade bank- eller forsikringsverden, andre har arbejdet som speditører, men et fællestræk er, at de har haft svært ved at bide sig fast på arbejdsmarkedet igen. AF-Storstrøm har tidligere haft held til at omskole ledige dagpengemodtagere til folkeskolelærere. I 1998 startede 17 studerende på seminariet som led i en tilsvarende handlingsplan, og erfaringerne ser lovende ud. »De 11 af dem er nu færdige med uddannelsen og de 10 har allerede fået job, så vi forventer da at langt hovedparten af de 50 nye studerende får varig beskæftigelse« siger Jan Hendeliowitz.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager