Takket være en flodbølge af virksomheder der har købt licens til styresystemet Windows XP, er Microsofts overskud eksploderet i årets andet kvartal. Verdens største producent af software tjente i april, maj og juni 10,98 milliarder kr. - næsten 175 gange mere end firmaet høstede i samme periode sidste år. Den samlede omsætningen steg i perioden med ti pct. til godt 53 milliarder kr., hvilket er højere end forventet. Alligevel påvirkede offentliggørelsen af Microsofts regnskab det amerikanske aktiemarked i negativ retning. Samtidig nedjusterede giganten nemlig sin forventning til næste års samlede omsætning. Fra juni i år til juni 2003 forventer Microsoft nu 'kun' en omsætning på 229 milliarder kr. mod en hidtidig forventning på 234 milliarder. Svært ved at tjene penge Regnskabet afslører det alvorlige problem, at Microsoft har svært ved at tjene penge på alt andet end Windows, der sidder i hovedparten af verdens pc'er. Windows XP sælger som varmt brød trods et faldende pc-salg, men Microsoft taber stadig penge på videospil-konsollen Xbox, internet-service og sikkerhedsprogrammer. For hele regnskabsåret 2001 (der løber et halvt år forskudt i forhold til kalenderåret) steg Microsofts samlede salg med 12 procent. Det er den næst laveste vækst i koncernens historie. Faldet næsten en fjerdedel Microsoft-aktien faldt før offentliggørelsen af regnskabet torsdag aften 89 cent til kurs 51,11, og har tabt yderligere 1 dollar i handel efter lukketid. Siden januar er aktien faldet 23 procent. Op gennem 1990'erne voksede salget af kerneproduktet Windows årligt med 38 pct. i gennemsnit, men den eksplosive vækst var i 2001 faldet til omkring ti pct. Det skyldes, at virksomheder har været tilbageholdende med at udskifte deres styresystem med den nyeste Windows-version. Ny strategi Nu forsøger Microsoft sig med en ny strategi: I stedet for at købe hver gang der kommer en ny version, skal virksomhederne i stedet løbende betale en månedlig eller årlig lejeudgift. Regnskabet fra Microsoft var ventet med enorm spænding, fordi softwaregigantens resultat betyder meget for hele it-området og har stor signalværdi i den amerikanske økonomi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Timme Bisgaard Munk




























