En række kommercielle danske radiostationer har været nødt til at lukke deres netradioer, fordi de ikke har råd til at betale den forhøjede afgift, som KODA er begyndt at opkræve fra 1. juli. Sky Radio, den franske Energy (NRJ), nordjyske ANR og Radio Sydhavsøerne mener alle, at det ikke længere kan svare sig at tilbyde lytterne radio på nettet, nu da afgiften for at kunne spille musik med ét slag er seksdoblet fra 1.000 kr. til 6.000 kr. om måneden. »Med den prisstigning er det ganske enkelt for dyrt for os at sende radio på nettet. I Danmark betaler radiostationerne voldsomt store afgifter i forhold til de meget begrænsede reklameindtægter, de har, og det er internetradioernes problem kun et symptom på. Herhjemme kan man nemt komme til at betale flere millioner kroner i afgift til KODA og Gramex, før man har tjent den første krone. Det bremser udviklingen for kommerciel radio i Danmark«, siger Sky Radios administrerende direktør, Kasper Krüger. Han bakkes op af programchef Christian Høyrup fra Energy. Fire gange så dyrt på nettet »De nye afgifter betyder, at vi skal betale fire gange så meget pr. lytter på nettet, som vi betaler i æteren. Afgifterne har nået et niveau, som ikke længere er acceptabelt«, siger Christian Høyrup, som mener, at de høje afgifter er musikbranchens forsøg på at kompensere for et svigtende pladesalg. Underdirektør i KODA Martin Gormsen afviser, at afgifterne er urimelige. »For fem år siden lavede vi netop en symbolsk tarif på 1.000 kr. om måneden for at være åbne over for udviklingen af internetradio. Nu er der sket en en så kraftig stigning i antallet af bredbåndsbrugere, og dermed antallet af potentielle lyttere, at vi er nødt til at have mere permanente priser. Betalingen til KODA indebærer, at det koster omkring 50 øre at spille en sang på nettet - et beløb, som skal deles mellem komponist og tekstforfatter. Det mener vi ikke er dyrt. De enkelte rettighedshavere har ret til et vist minimumsvederlag for brug af deres musik, uanset om brugeren tjener penge på sin virksomhed eller ej«, siger Martin Gormsen. KODA-afgift siden 1935 KODA-afgiften opstod, da DR i 1935 blev pålagt at betale til musikerne, som mente, at man ved at spille musikken i radioen ville holde folk væk fra koncertsalene. Radiodirektør i DR Leif Lønsmann mener, at KODA's afgiftspolitik er stærkt forældet. »I fremtiden vil der komme radio ud af alle revner og sprækker. Og hvis der på et tidspunkt kommer til at ligge 3.000 radiokanaler på nettet, forventer ophavsretshaverne måske 1.000 gange flere penge end i dag. Det holder jo ikke. Selve beregningsmetoden må ændres, så den afspejler det reelle forbrug«, siger Leif Lønsmann, der håber, at politikerne snart får øje på KODA's manglende logik. Venstre varsler indgreb Det har Venstres ordfører Jens Rohde allerede. Han varsler et politisk indgreb over for musikafgifterne. »Jeg synes, at kunstnerorganisationerne skulle besinde sig en smule, for hvis deres musik ikke blev spillet i radioen, så var der ikke nogen, som vidste, hvem Thomas Helmig var. Jeg ser meget gerne, at det er noget, vi gør noget ved, når ophavsretsloven skal revideres til efteråret. Men det bliver et slagsmål, og jeg vil sikkert få skyld for, at jeg er kulturfjendsk. Virkeligheden er bare, at det er barokt, at musikerne skal have så meget i kompensation, når radioen i virkeligheden er deres salgskanal«, siger Jens Rohde.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























