En uformel sludder mellem to kursuskolleger om dagens undervisning er afgørende for udbyttet af mange efteruddannelseskurser. Det mener seniorforsker ved Instituttet for Fremtidsforskning Anders Bjerre. Han er dermed uenig i konklusionen på en ny rapport fra HK's videnscenter Workinfuture, der fastslår, at fremtidens efter- og videreuddannelse skal foregå foran computerskærmen hjemme på kontoret - den såkaldte e-læring. »Der er meget læring, som forudsætter refleksion - Hvad er det egentlig, vi gør? Hvorfor gør vi det? - og det handler i høj grad om kommunikation mellem mennesker. Man siger for eksempel om konferencer, at det vigtigste er det, der sker i baren om aftenen - ikke sjusserne, men de små samtaler, hvor dagens temaer bliver vendt og drejet på et mere uformelt plan«, siger Anders Bjerre, der blandt andet forsker i, hvordan internettet spiller ind på fremtidens arbejde og uddannelse. Uddannelse skal integreres Rapporten fra HK slår fast, at efter- og videreuddannelse må integreres i virksomhedernes daglige liv ved hjælp af it, fordi »det vil være umuligt for virksomhederne at lade deres medarbejdere bruge den fornødne tid på transport til og fra uddannelsessteder«. Ifølge uddannelsespolitisk sekretær i HK/Service Claus Agø Hansen - en af rapportens to bagmænd - har Danmark unikke forudsætninger for at satse på fjernundervisning, fordi op imod 85 procent af befolkningen har adgang til en computer. »Små og mellemstore virksomheder har ikke ressourcer til at undvære deres medarbejdere, når de skal på kursus. Derfor er e-læring meget hensigtsmæssig og en national strategi er nødvendig, for virksomhederne kan ikke løfte opgaven alene. Vi mangler forskning på området, for vi har blandt andet brug for at vide, hvordan bløde kompetencer som sprog og markedsføring kan læres via e-læring«, siger Claus Agø Hansen, der forventer, at e-læring om kort tid bliver et afgørende omdrejningspunkt for den samlede efter- og videreuddannelse. Frygt for polarisering Ifølge lektor Finn M. Sommer, Center for Uddannelsesforskning på RUC, er netop de bløde kompetencer særligt problematiske i forbindelse med e-læring. »Fjernundervisning egner sig efter min mening kun til de uddannelser, der er meget instrumentelle, såsom forskellige typer af edb-uddannelser. Jeg synes, det er farligt, hvis man siger, at e-læring er det eneste saliggørende, og jeg mener, man kommer til at undervurdere, hvad uddannelse på en uddannelsesinstitution kan«, siger Finn M. Sommer: »Man kunne frygte, at der bliver færre uddannelser på uddannelsesinstitutioner, eller at de bliver koncentreret i de store byer, hvor kundegrundlaget er stort. Og så får vi virkelig en polarisering på arbejdsmarkedet«. Strategi unødvendigt Seniorforsker Anders Bjerre fra Instituttet for Fremtidsforskning er enig. Han mener, at computeren og internettet - når det handler om tid og penge - har potentiale i uddannelsesøjemed, men understreger samtidig, at fjernundervisning blot er en del af fremtidens efter- og videreuddannelse. »Det er en god idé at arbejde med e-læring i Danmark fremover - ingen tvivl om det - men at påstå, at det er pinedød nødvendigt, at vi får en national strategi, er meget overdrevet, for der er frygtelig meget læring, som ikke kan foregå igennem en computer«, siger han. I Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bliver rapporten fra HK imidlertid hilst velkommen. »Vi er meget opmærksomme på e-læring, og vi er parate til at diskutere det i forhold til fremtidens efteruddannelse«, siger minister Helge Sander (V), der i øvrigt på nuværende tidspunkt ikke ønsker at kommentere sagen yderligere.