Kolding bør tænke sig grundigt om, inden kommunen skærer voldsomt ned på de individuelle løntillæg til de 6.000 lærere, gartnere og andre ansatte i kommunen. Det vil gå ud over troværdigheden i ny løn-systemet, hvis en stor kommune som Kolding ikke bruger overenskomstens muligheder. Advarslen kommer fra Gedved-borgmester Ejgil W. Rasmussen (V), der er formand for Kommunernes Landsforening. »Vi gik jo netop ind for, at en større del af lønnen skulle være ny løn, da vi sagde ja til mæglingsforslaget. Det er svært at bevare troværdigheden, hvis kommunerne ikke efterfølgende gør det«, siger Ejgil W. Rasmussen. Voldsom modstand Ny løn mødte voldsom modstand blandt lærere, sygeplejersker og gymnasielærere allerede under forhandlingerne om nye overenskomster i foråret, men kom efter hårdt pres fra kommunerne med i mæglingsforslaget, der i april blev vedtaget af et smalt flertal blandt de 650.000 kommunalt ansatte. I et budgetudspil for 2003, som tidligere er blevet drøftet på et byrådsseminar, lægger Kolding imidlertid op til blot at bruge 0,6 procent af den samlede lønsum på individuelle løntillæg. 0,6 eller 1,22 procent Det blev ellers aftalt, at 1,22 procent af den samlede lønsum i kommunerne skulle gå til ny løn, men Kolding vil spare seks millioner kroner og undgå fyringer af 25 medarbejdere næste år ved at barberere ny løn-kontoen. Besparelsen er et led i en spareplan på 62 mio. kroner. »Hvis man har problemer med budgettet, så anbefaler vi, at man kigger på antallet af ansatte. Det er ikke den rigtige vej at gå at skære i lønudviklingen, når det ser ud til, at vi kommer til at mangle arbejdskraft i fremtiden. En lav lønudvikling for den enkelte er ikke noget godt signal i en situation, hvor også Kolding Kommune kan risikere at komme til at mangle arbejdskraft«, siger Ejgil W. Rasmussen. Idéen er belønning Ideen med ny løn er at belønne medarbejdere, som gør en særlig indsats og er fleksible. De 1,22 procent af den samlede lønsum skal ses som et gennemsnit for samtlige kommuner. Hvis det ikke lykkes kommunerne at nå målet i fællesskab, så får medarbejderne i stedet generelle lønstigninger i det følgende år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce