Flere af SID's lokalafdelinger er utilfredse med Poul Erik Skov Christensens foreløbige forklaring på, hvordan det kunne gå til, at SiDs byggefirma J&B Entreprise glemte en regning for arbejde, som firmaet har udført på Poul Erik Skov Christensens private hus. I dag beklagede SiD-formanden dybt, at SiD's omdømme belastes af hans private byggesag. SiD-formanden fastholder, at der er tale om en faktureringsfejl hos J&B Entreprise. Chaffør-formand: Ikke troværdigt Men den forklaring godtages ikke i flere SiD-afdelinger. »Han lægger hele ansvaret over på J&B Entreprise, men det holder ikke. Det er ganske enkelt ikke troværdigt, at man ikke har mere styr på prisen, når man får udført reparationer og byggearbejde for en halv million kroner«, siger formand for SiD-chaufførerne i København, Per Petersen. »Jeg synes, at det er mistænkeligt, at han ikke straks orienterer hovedbestyrelsen, da han i april bliver opmærksom på, at der er noget, som ikke er betalt. Vi kan simpelthen ikke holde til, at der gang på gang kommer nye belastende oplysninger frem i pressen«, siger han. Transport-formand: Mangel på dømmekrakt Hvis der ikke kommer en bedre forklaring fra SiD-formanden, er Per Pedersen parat til at samle flertal for en ekstraordinær kongres, der kan vælte Poul Erik Skov Christensen. Heller ikke afdelingsformand Hans Kristoffersen fra SiD Transport og Service i Århus, føler sig overbevist om SiD-formandens uskyld. »Efter min mening er det udtryk for en mangel på dømmekraft, der nu giver anledning til ny mistillid hos medlemmerne. Uanset om Poul Erik Skov Christensen har gjort noget galt eller ej, kan det blive meget svært at genoprette medlemmernes tillid til ham efter den her sag, siger Hans Kristoffersen, der er medlem af SiDs hovedbestyrelse. Ekstraordinært møde i hovedbestyrelsen SiD har indkaldt til ekstraordinært møde i hovedbestyrelsen i morgen kl. 10.00, hvor Poul Erik Skov Christensen får en ny lejlighed til at forklare sit mellemværende med J&B Entreprise.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Et toporkester faldt fra hinanden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce