Der skulle trusler om tvangsbøder til de to tilbageblevne bestyrelsesmedlemmer på bordet, før Bioscan i går langt om længe rykkede ud med det længe ventede regnskab for 2001. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålagde torsdag middag bestyrelsesmedlemmerne i det kriseramte selskab daglige tvangsbøder på 1.000 kr., indtil styrelsen modtog årsregnskabet. Slut med langmodighed Samtidig truede styrelsen lige ud med at opløse Bioscan, der laver anlæg der kan omdanne gylle til vand, fordi selskabet gentagne gange har bebudet, at årsregnskabet var på vej, uden at der siden skete mere. Det er måneders langmodighed der endeligt tog slut, da først København Fondsbørs med en helt ekstraordinært suspendering af handlen med Bioscans aktier og siden truslen om tvangsbøder fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen der endeligt fik Bioscan til at makke ret. Nogle timer efter at Erhvervs- og Selskabssstyrelsen fremsatte sit krav, udsendte Bioscan sit endelig regnskabet, endda et revideret et af slagsen. Tvivl om overlevelse Bioscan har længe kæmpet en kamp med ryggen mod muren. Og da regnskabet så endeligt blev afleveret i går, var det faktisk værre end frygtet. Nettounderskuddet er opgjort til 69,1 mio. kr. mod 58,7 mio. kr. i det ureviderede regnskab, som blev fremlagt tidligere i år. Selskabets revisorer tager forbehold for 'going concern' princippet, og stiller således tvivl ved muligheden for overlevelse, men deri er selskabets ledelse uenig i og regnskabet er fremlagt med fortsat drift for øje. På en generalforsamling lørdag på Fyn vil den to mand store bestyrelse foreslå en yderligere kapitaludvidelse på 2,5 mio. kr., der skal ske via konvertering af lån og gæld til aktiekapital. Fire af de seks bestyrelsesmedlemmer i Bioscan trak sig i mandags fra deres poster, og Otto Eliassen og Bioscans direktør, Poul Ejnar Rasmussen, er nu alene tilbage om bord på den synkende skude.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Britisk historiker har en opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























