Den amerikanske dollar er kraftigt svækket som følge af en alvorlig tillidskrise til amerikansk erhvervsliv. Der synes ikke at være ophold i dollarudsalget, og det kan derfor være et spørgsmål om få dage eller uger, før en euro er mere værd end en dollar - i givet fald for første gang i to et halvt år. Dollaren blev handlet til cirka 0,98 dollar pr. euro (7,60 kr.) i går, og dermed er dollaren faldet med cirka tre pct. over for euro på bare fire dage. Siden årsskiftet er dollaren faldet med ti pct. »Årsagen til dollarfaldet er udbredt mistillid til de regnskabsoplysninger, der kommer fra amerikanske virksomheder. Det svækker især det amerikanske aktiemarked og dermed også dollaren. Det er den altoverskyggende drivkraft på finansmarkedet i øjeblikket«, siger økonom Poul Bendix Kristensen fra Nykredit Markets. Historien om nedturen i dollaraktierne begyndte tilbage i januar, da energigiganten Enron gik konkurs efter en regnskabsskandale, som også involverede det store revisionsfirma Andersen. Lige siden Enrons kollaps har aktieinvestorerne - med rette - været på vagt over for kvaliteten af de oplysninger, der flyder fra amerikanske børsnoterede selskaber. Så sent som i fredags faldt kurserne - målt ved indekset over de 30 førende aktier (Dow Jones Industrial) - på aktiebørsen i Wall Street i New York med 1,9 pct., efter mistanke om regnskabsfusk i et datterselskab af medicinalgiganten Merck & Co. Da virksomhedernes indtjening samtidig skuffer, og de økonomiske nøgletal ikke endnu har givet grønt lys for fornyet økonomisk vækst i USA, står mange investorer i kø for at sælge ud af deres amerikanske aktier. Og i går faldt aktiemarkederne over en bred kam, og det var atter de amerikanske aktier, der viste vejen ned. »Aktiemarkedet er ekstremt negativt, og det går kun én vej i øjeblikket, og det er ud af USA. Der skal et eller andet ekstraordinært til, hvis den strøm skal vende nu«, siger senioranalytiker Karsten Bierre fra Nordea Markets. Fransk undtagelse Styrkeforholdet mellem dollar og euro er derfor ved at vende i disse dage og uger. Selv ikke nyheden fra weekendens EU-topmøde i Sevilla om, at Frankrig har fået en markant økonomisk indrømmelse, der betyder, at landet ikke - som planlagt - er pisket til at have balance på budgettet i 2004, kunne afbøde dollarens fald. EU's finansministre godtog, at Frankrig kan nøjes med at have balance på budgettet i 2004, såfremt den økonomiske vækst når op i tre pct. i både 2003 og 2004. Så høj en vækst tror de færreste på - i øjeblikket ligger vækstraten på ca. 1,5 pct. - og derfor har Frankrig reelt fået en undtagelse fra reglen om budgetdisciplin i EU's vækst- og stabilitetspagt. For et år siden ville en så åbenlys underminering af budgetdisciplinen i eurolandene have medført en kraftig svækkelse af euroen. »Det er selvfølgelig bemærkelsesværdigt, at beslutningen i Sevilla går fuldstændig hen over markedet. For i virkeligheden sætter undtagelsen jo spørgsmålstegn ved hele euroens fundament«, siger Karsten Bierre fra Nordea Markets. Eurostyrkelsen sætter også spørgsmålstegn ved holdbarheden af det økonomiske opsving i Europa, og kommer det tema til at dominere, kan man formentlig se enden på euroens optur. »I det øjeblik der kommer fokus på, at Tyskland og Europa taber markedsandele og går ned i væksttempo som følge af den stærke euro, stopper dollarens kursfald. Men lige nu mener vi, at euroen sagtens kan nå at blive lige så meget værd som dollaren«, siger Poul Bendix Kristensen. Euroen mangler blot to eurocent eller 15 øre i at nå dollarens værdi.