Det er ikke ketsjerens skyld, modstanderens størrelse eller vindforholdene for den sags skyld. Det er udelukkende din egen skyld, hvis du taber i sport. Det er budskabet i en spansk avisannonce for Nike, der tirsdag vandt en af de eftertragtede guldløver ved reklamefilmfestivalen i Cannes. Ingen undskyldninger gælder Symbolikken i netop denne reklame bør de danske reklamefolk, der i denne uge er valfartet til Sydfrankrig, tage til sig, mener Jo Hanne Smith fra reklamebureauet Propaganda. For i forhold til vores nordiske naboer, vinder vi alt for få internationale reklamepriser. Og det nytter ikke, at danske reklamefolk undskylder sig med, at manglende international anerkendelse skyldes den særegne danske humor eller for små reklamebudgetter. Ikke kreative nok »I bund og grund falder de danske reklamer på, at vi ikke er gode nok rent kreativt. Der er ikke nogen undskyldninger. Vi bør blive bedre«, siger Jo Hanne Smith, der i år har været det danske medlem af den internationale jury forud for kåringen af verdens bedste trykte reklamer i tirsdags. Ganske vist har Danmark indtil nu vundet en guldløve for en udendørsreklame for Audi A2. Ikke godt nok Men derudover var der ingen anerkendelse til de resterende 123 indsendte trykte reklamer. Og selv om det er bedre end sidste år, hvor Danmark ikke vandt en eneste af de gyldne løver i kategorien trykte medier, er det ikke godt nok, mener Jo Hanne Smith. Netop de manglende internationale priser gives en del af skylden for, at de danske farver ikke blinker på det internationale reklamelandkort. Danske bureauer efterspørges ikke Når store internationale virksomheder skal ud og finde et reklamebureau er det sjældent, at danske bureauer kommer i betragtning. I modsætning til eksempelvis vores skandinaviske naboer, hvor reklamebranchen betragtes som en indbringende eksportvare. Norsk succes I år har svenskerne skuffet fælt under Cannesfestivalen med kun to løver i sølv og bronze, men det forventes at blive hentet hjem senere på ugen, når verdens bedste tv-reklamer skal kåres. Nordmændene har derimod allerede vist deres kreative evner, da den norske afdeling af Leo Burnett tirsdag vandt den ypperste pris, Grand Prixet, for en opsigtsvækkende udendørsreklame for en piercing-forretning i Oslo. Nytter ikke at kopiere Men spørgsmålet er, om internationale priser overhovedet er værd at gå efter. Eksempelvis klarer Sonofonreklamerne med Polle fra Snave sig upåklageligt i Danmark uden kreativ hæder, og det samme kan man sige om DSB's Harry-reklamer, der sidste år blev kåret som suverænt bedste reklame af Politikens læsere. »Internationale priser er vigtige - især hvis vi har ambitioner om at eksportere kreativitet til udlandet«, siger Ib Borup, kreativ direktør i reklamebureauet Bates. »Men det forudsætter, at vi begynder at kigge indad. Det nytter ikke at lave kopier af det, de laver i andre lande. Det kan der muligvis komme fede reklamer ud af, men det bliver aldrig originalt«, siger han og fortsætter: 'Vi skal tage ved lære af svenskerne' »Vi skal lære af svenskerne, som er super gode til at holde fast i simple ideer, der tager udgangspunkt i det enkelte menneske«. Torsdag aften offentliggøres det, om Danmark har nogen danske reklamefilm med på shortlisten inden den store finale på lørdag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
ANALYSE
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























