Det danske medicinalfirma Leo Pharma (Løvens Kemiske Fabrik) er angiveligt et blandt adskillige internationale selskaber, der i løbet af de seneste år har bøjet sig for trusler og pressioner fra det irakiske styre i Bagdad. Efter Golfkrigen rejste virksomhederne erstatningskrav i milliardklassen for ødelæggelser under Iraks invasion af Kuwait. Erstatsningskravene er godkendt og koordineres af FN. Ultimatum til selskaber Men Saddam Hussein nægter at betale regningen, og derfor har selskaberne modtaget et ultimatum: drop pengekravene, eller glem alt om at gøre forretninger med Irak fremover, skriver den amerikanske avis Wall Street Journal. Droppede krav, fik kæmpeordre Danske Leo Pharma bekræfter over for Politiken, at virksomheden har opgivet sit erstatningskrav. Efterfølgende har selskabet, ifølge Wall Street Journal, sikret sig en kontrakt på levering af produkter til Irak for i alt 13 millioner dollar. Det ønsker Leo Pharmas koncernkommunikationschef, Adam Estrup, ikke at kommentere. 'Del af aftale med FN »Men det er korrekt, at vi i april 1998 droppede vores erstatningskrav på 5,4 millioner dollar. Det er sket som en del af vores samarbejde med Irak via FN«, siger Adam Estrup. I et brev til en anden dansk medicinvirksomhed skriver det irakiske sundhedsministerium, ifølge den amerikanske avis: »Vi ønsker at gøre Dem opmærksom på, at Deres selskab har fremsendt et erstatningskrav via FN. De bedes venligt trække Deres krav tilbage. Ellers afbryder vi alle forretninger med Deres selskab for altid«. Har droppet krav for mia. I løbet af de sidste fire år har pressionen fået selskaber til i stilhed at droppe krav på mindst 2,9 milliarder dollar. Bare inden for de sidste tre måneder har Irak sparet 100 millioner dollar. Virksomhederne frygter at forpasse chancen for at sælge varer til Irak under FN's såkaldte 'food for oil'-program. Ordningen giver Irak et pusterum for de internationale handelssanktioner ved at tillade landet at sælge olie til indkøb af mad, medicin og andre vigtige varer. Tiltrækkende marked Samtidig er erhvervslivet bevidst om, at det olieproducerende land kan blive et tiltrækkende marked, når sanktionerne engang ophæves og alt fra infrastruktur til hospitalsvæsnet skal bygges op igen. Blandt de største internationale koncerner, der har bøjet sig for Bagdad, er medicinselskaberne GlaxoSmithKline og Merck og bilproducenten Daimler Chrysler. Amerikanske selskaber med på ordningen Ifølge fortrolige FN-dokumenter, som Wall Street Journal har gennemset, har GlaxoSmithKline for eksempel droppet et krav på en million dollar til dækning af medicin, som de irakiske styrker stjal i Kuwait. Siden har Glaxo sikret sig nye ordrer for over 27 millioner dollar. På samme måde har Daimler Chrysler i fjor droppet sit erstatningskrav på 30 millioner dollar. Pengene skulle dække tabet af ødelagte biler og reservedele. I løbet af de næste syv måneder fik koncernen irakiske ordrer på lastbiler og reservedele for i alt 13 millioner dollar. Bagdad har selv bestemt Irak har haft mulighed for at gennemføre pressionen, fordi FN har givet Bagdad-styret forholdsvis frie tøjler til selv at bestemme, hvilke firmaer der skal belønnes med kontrakter. »Virksomheder foretager deres egne frie valg. Det er både lovlig og normal praksis i internationale relationer«, siger Iraks FN-ambassadør Samir K. Al-Nima til Wall Street Journal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























