Da Danmarks Turistråd for en måned siden planlagde en reklamekampagne, som skal få flere britiske erhvervsfolk til at komme forbi Danmark, var det udmærket klar over, at den korteste vej til en brites følelsesliv går tværs igennem den lokale pub og videre ind over grønsværen. Men at en aktuel annoncekampagne for Danmark, som snedigt benytter sig af fire af de største stjerner på det engelske fodboldlandshold, falder sammen med en VM-ottendedelsfinale mod England, er kun et heldigt sammenfald. På trods af Danmarks umiddelbare VM-succes, har Danmarks Turistråd ikke overvejet at benytte sig af hverken Tomasson, Gravesen eller Tøfting til at overbevise briterne om, at de skal vælge Danmark som erhvervskonferenceland. Hvilket formentlig er ganske fornuftigt i betragtning af, at briterne groft sagt opfatter lørdagens ottendedelsfinale mod Danmark som forstyrrende opvarmning forud for en langt alvorligere kvartfinale mod Brasilien ugen efter. Syv mand på kontoret Sejr eller ej - Paul Scholes, David Seaman, Emile Heskey og David Beckham er under alle omstændigheder spændt for den danske reklamevogn efter en idé, som i maj opstod på turistrådets syv mand store kontor i Den Danske Ambassade i London. »Kampagnen er et forsøg på at oversætte de værdier, vi vil sælge Danmark på, til lokale forhold. Og vi er heldige, at kampagnen løber af stabelen netop nu, for det giver den formentlig kun større gennemslagskraft«, siger kommunikationschef i Danmarks Turistråd, Ursula Rechnagel. Markedsdirektør i Storbritannien, Henrik Kahn, var forberedt på, at briterne kun ville være optagede af en eneste ting i juni. Stopeffekt »Alene kampen mod Argentina blev set af 17 mio. ud af en arbejdsstyrke på 25 mio. mennesker. Så vi ved, hvad der skal til, og med denne kampagne ønskede vi netop at opnå en 'stopeffekt', når folk så den i bladene«, fortæller Henrik Kahn fra London, hvor annoncen har været bragt i bl.a. landets største magasin for erhvervsturisme, Conference & Incentive Travel Magazine.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce