Ikke engang en fyrig hingst i form af de blodrøde Ferraribiler, de storsælgende Alfa-Romeoer eller den stille luksus i Lanciaerne kan skjule det længere. Fiat, der ejer de verdensberømte italienske bilmærker, er i krise. En livstruende krise. Fiats regnskabstal fortæller den enkle historie om krisen. Årets første kvartal gav et minus på tre milliarder kroner, og 2001 alene gav et underskud på godt 10 milliarder kroner. Udsigterne for resten af året er ikke mere opmuntrende, og forventningen er derfor et rekordtab for Fiat. Det er derfor ikke så mærkeligt, at ejerne af Fiat, familien Agnelli, i disse dage kæmper for at holde sammen på besiddelserne og holde de utilfredse kreditorer fra porten. Med tusindvis af fyresedler til menige medarbejdere, gyldne håndtryk til topchefer og lukninger af fabrikker kæmper Agnellifamilien for at redde Fiat. Samtidig har familien sat en håndfuld sideaktiviteter til salg, alt sammen i et forsøg på at barbere en hastigt accelererende gæld og redde bilkoncernen fra at blive overtaget af en glubsk udenlandsk konkurrent. Og konkurrenterne er mere end klar til at tage over, hvis Agnellifamilien må give op. Allerede i 2000 købte General Motors, det amerikanske selskab bag mærker som Opel, Cadillac, Buick og Chevrolet, 20 procent af aktierne i Fiat, og de stenrige amerikanere har en option på at købe resten af Fiat i 2004. Som situationen er i dag, så er de internationale autoanalytikere dog i tvivl, om GM overhovedet er klar til at overtage den italienske rotterede. GM har nemlig rigeligt at gøre med at få styr på eget hus, specielt det tyske Opelmærke er i en krise, der næsten matcher Fiats. »Fiat og Opel vil ikke være gode for hinanden. Faktisk er de begge i dyb, dyb krise«, siger autoanalytikeren Jürgen Pieper fra Metzler Bank i Frankfurt. Overfladesucces På overfladen har det ellers ikke skortet på succeser for Fiat. Den enorme italienske bilfabrik ejer Alfa-Romeo, der de seneste år har fået enorm succes med deres sportslige personbiler. Også sportsvognfabrikken Ferrari kontrolleres af Fiat, der derfor har kunnet nyde godt af Ferraris sejre i Formel 1. Men alt i alt er Ferrari og Alfa-Romeo småbørnene i familien Fiat. Successen afhænger nemlig af salget af Fiat - og dér kniber det, alvorligt faktisk. Selv i Italien, hvor næsten hver anden bil ellers er en Fiat, dykker mærkets popularitet. Mærkets markedsandel dykker konstant og er nu nede på godt 33 procent. Samtidig er den nylancerede mellemklassemodel Stilio tæt på at være en vaskeægte fiasko for den trængte bilfabrik. Dyrere biler Stilio, der skulle sikre Fiat den vigtige plads i 'Golfklassen', præsterer nemlig dybt skuffende salgstal, selv på hjemmebanen i Italien. Foreløbig i år har Fiat kun solgt cirka 60 procent af de Stiliobiler, som var planlagt. Eneste opmuntring for Fiat er Punto, der fortsætter med at være en storsælger over hele Europa. Det er ellers ikke forkert at konstatere, at der står en Fiat på snart sagt hvert andet gadehjørne i de italienske storbyer. Siden Fiat lancerede den lille Fiat 500 kort før Anden Verdenskrig, har Fiat været husbilen i Italien. Modeller som 1.400, 600 og modelerne 127 og 128 fra 1970'erne sikrede Fiat en plads som Europas største bilproducent. Det er de ikke længere. I dag har Fiat bare ikke en afløser for storsælgerne 127, 128 og Uno. Puntoen sælger godt, men Stilio skuffer og er alt for dyr for italienerne, der har vænnet sig til, at Fiats biler var lidt billigere end konkurrenternes. Nu er Fiat ude af stand til at producere og sælge billigere biler end konkurrenterne. Tidligere tiders italienske toldmure, der skruede konkurrerende bilmærkers priser kunstigt op, er væk, og som medlem af EU er det umuligt for den italienske stat at gentage tidligere tiders økonomiske indsprøjtninger til den skrantende bilkoncern. Storudsalg Fiat er meget andet end blot biler. Koncernen, der sidste år omsatte for 431 milliarder kroner, producerer lastbiler, maskiner, bilfabrikker, elektronisk udstyr og traktorer og andet landbrugsudstyr. Samtidig ejer Fiat andele i en hob af selskaber, bl.a. et af Italiens største energiselskaber. Det skal nu være slut. Planen for den nytiltrådte Fiatdirektør, Paolo Fesco, er klar. Sideaktiviteter skal sælges fra, og gælden på seks milliarder euro, svarende til ca. 50 milliarder kroner, skal barberes alvorligt ned. Ellers truer rentebetalingen med at tage livet af den trængte bilkoncern. Den nye Fiatdirektør har et indgående kendskab til Fiat. Han er i forvejen formand for bestyrelsen i bildelen af Fiat, og han ved derfor, hvor det gør ondt i økonomien. Fesco afløser de sidste mange års mr. Fiat, Paolo Cantarella, der officielt tidligere på ugen gik selv, men som reelt blev fyret af Fiats ejer, Agnellifamilien. Men selvom Agnellifamilien nu reagerer og altså fyrer, trimmer og sparker topchefer, så er det ikke sikkert, at det rækker for gruppen af kreditorer, der ser med stort alvor på Fiats situation. »Fiat har været igennem mange kriser. Det var meget værre i 1993. Vi skal nok komme igennem«. Sådan lød meldingen fra Fiatdirektør Paolo Cantarella i april måned i år. Nu er han fyret og Fiat-koncernen endnu et skridt mod et salg.