En tredobling af erstatningen til Karlo Jensen fra Fyn i Højesteret for en rygskade, får nu forbundet Træ-Industri-Byg (TIB) til systematisk at gå på jagt efter erstatninger til medlemmer, som har haft problemer med at få erstatning i lignende sager. Østre Landsret havde vurderet rygskaden til 272.000 kr. men i Højesteret ender erstatningen på ca. 800.000 kr. 'Erstatnings-lavine' »Vi vil løbe en stribe sager igennem. Jeg tror, at Karlo Jensens sag kan lukke op for en lavine af erstatninger. Afgørelsen i Højesteret danner grundlag for, at et ukendt antal sager kan genoptages i både TIB og andre fagforbund. Endnu er det umuligt at sige, hvor mange sager der kan blive tale om«, siger gruppeformand Peter Hougård Nielsen fra TIB, der kørte sagen for fynboen. Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse har traditionelt været tilbageholdende med at anerkende rygskader som arbejdsulykker. 'Rokker ved ulykkesbegrebet' Rygsmerter er nærmest en folkesygdom og en mere udbredt anerkendelse af arbejdsulykker på området ville kunne føre til omfattende udbetalinger af erstatninger. »Karlo Jensens sag rokker ved ulykkesbegrebet. Grænserne bliver flyttet for, hvad der er en ulykke. Og det vil også komme andre til gode, som er kommet til skade. I fremtiden vil arbejdsgivere også blive nødt til at være mere opmærksomme på at forbygge ulykker. Ellers vil priserne på de obligatoriske arbejdsulykkesforsikringer stige«, siger Peter Hougård Nielsen. Ankestyrelse tror ikke på mange flere sager I Den Sociale Ankestyrelse vurderer specialkonsulent Peter Korsgaard, at Karlo Jensens sag ikke vil danne skole. »Det har ingen princippel betydning. Jeg tror ikke, at der er mange sager, som minder om Karlo Jensens«, siger Peter Korsgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























