Mens de danske bilforhandlere er ved at trykke nye prisskilte, så venter danskerne ikke på efterårets stigende bilpriser. De køber i stedet nye biler i en lind strøm og sparer et prishop på ca. 40 procent. Bilpriserne vil stige voldsomt, fordi en EU-liberalisering af bilpriserne tvinger priserne op. Nu frygter bilkøbere og bilimportørerne, at afgifterne vil følge med op, hvilket vil kaste et par ekstra milliarder ned i statskassen. Men selvom bilkøberne allerede nu køber stort ind, så er meldingen fra regeringen, at staten ikke skal hente ekstra ind på de kommende prisstigninger. »Det er vigtigt, at den ventede prisstigning ikke lander i statskassen«, siger erhvervsminister Bendt Bendtsen til Børsen. Fra bilsalg i bund til op i fart Bilsalget i Danmark har været helt i bund i flere år. Dårligere økonomi i erhvervslivet og slunkne husholdningskasser har gjort det meget svært at sælge biler i Danmark. Først i dette forår er bilsalget igen begyndt at få lidt fart og i både april og maj i år er salget steget markant. »Det er nok for meget at kalde det en hamstring. Men der er ingen tvivl om tendensen, og at salget stiger. Vi hører fra forhandlerne, at det i høj grad er de private, der køber nye biler, formentligt for at undgå prisstigningerne til efteråret«, siger administrerende direktør Bent Mikkelsen fra De Danske Bilimportører. Nervøse importører Hos bilimportørerne er der udbredt frygt for konsekvenserne, når bilpriserne stiger til efteråret. Danmark har længe været noget af et smørhul i Europa for bilelskere. På grund af de høje bilafgifter har bilfabrikkerne nemlig solgt deres biler til lavpris til Danmark. De lave priser er imidlertid kun kommet udenlandske bilkøbere til gode, fordi de har kunnet købe deres nye bil i Danmark uden at betale de høje danske afgifter. Nu liberaliseres priserne i EU, og det får fabrikkerne til at hæve deres priser markant - til skade for fremtidige danske bilkøbere. »Det er bydende nødvendigt, at vi som det mindste sikres, at afgifterne holdes neutrale, når bilpriserne i EU liberaliseres til efteråret. Vi kan ikke tåle, hvis statens afgifter stiger yderligere«, siger administrerende direktør Bent Mikkelsen fra De Danske Bilimportører. Pristigninger på 40 procent ventet Hos bilhandlerne ventes prisstigninger på op mod 40 procent. Men flere af importørerne har allerede sat priserne op. Det er helt normalt, at priserne på nye biler stiger om foråret, men det seneste år er prisstigningerne markante. Det har bl.a. ramt bilmærker som VW, Toyota og Mercedes, som er godt på vej til at have afskaffet rabatterne til danskerne. Allerede for et par år siden nedsatte den daværende regering et udvalg, der ser på mulighederne for at omlægge bilafgifterne. Det ventes, at udvalget vil komme med et udspil i løbet af næste forår, selvom flere politikere ønsker, at arbejdet speedes op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Ukraines forsvar kan miste nøgleleverandør efter lækket samtale
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
-
»Om vi var enige om at få seks børn? Nej, nej. De er alle sammen smuttere«
-
Nordmændene er i ekstase over spektakulært vikingefund
-
Rasende Trump vil intimidere Europa, men han har dårligere kort på hånden end tidligere
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Klumme af Noa Redington
Kronik af Knud Peder Jensen




























