Med 120 millioner og en særdeles god idé i ryggen, har det kun to år gamle danske biotekfirma TopoTarget taget et vigtigt spring frem mod snarlig succes. Nye millioner fra eksterne investorer har nemlig gjort det muligt at købe den engelske biotek-kollega Prolifix, et køb der sikrer firmaet ny tyngde og let adgang til adskillige spændende patenter inden for kræftområdet, hvor TopoTarget arbejder allerede i dag. 'En fantastisk mulighed' »Vi er blevet kritiseret for at være for små og skrøbelige«, siger adm. direktør Peter Buhl Jensen fra TopoTarget: »Derfor har vi været på udkig efter samarbejdspartnere og allerede for et år siden tog vi kontakt med Prolifix. Da der så pludseligt viste sig en mulighed for at overtage Prolifix, et firma der er langt større og ældre end vort, var det en fantastisk mulighed, ikke mindst fordi vi sikres adgang til en række spændende patenter«. Svenskere på banen Det er det svenske investeringsfirma Healthcare og danske Bankinvest, der nu skyder de 120 mio. kr. ind i TopoTarget. Penge, som dels går til købet af Prolifix, og dels skal bruges til at sikre driften de kommende år, indtil selskabet forhåbentligt kan begynde at sælge deres egne produkter. Det er kompliceret kræftforskning, der skal gøre TopoTarget til en succes. Firmaet, der blev startet af læger og forskere fra Rigshospitalet i København for bare to år siden, arbejder med at udvikle et middel, der beskytter de sunde celler, når kræftpatienter får kemoterapi. Mulighed for højere doser kemoterapi Normalt skades de sunde celler alvorligt, når kemoterapien sprøjtes ind i patientens krop. Hvis TopoTarkets middel virker, så vil det blive muligt at bruge højere doser kemoterapi i kræftbehandlingen, uden at skade de raske celler i patientens krop. »Lige nu er vort middel i fase tre klinisk test. Testene foregår på 18 afdelinger rundt om i Danmark og på afdelinger i bl.a. Tyskland. Går alt som det skal, så forventer jeg, at produktet kan være i handlen i løbet af 2004«, siger Buhl Jensen. Håb om fortjeneste For Rigshospitalet i København vil en succesfuld lancering af TopoTargets kræftmiddel være bedre end penge i banken. TopoTarget er resultatet af et par danske lægers arbejde med kræftpatienter på Rigshospitalet. Og får TopoTarget succes med at lancere et egentligt produkt, så vil det klinge i Rigshospitalets kasse. »Da vi gjorde opfindelsen gik vi til Rigshospitalets ledelse for at høre, hvad vi skulle gøre. Meldingen var, at hospitalet ikke kunne skyde penge ind, men at de til gengæld ville stille faciliteter til rådighed. Lykkes det at få introduceret vort produkt, er det klart, at Rigshospitalet også skal have noget igen. Hvad og hvor meget skal vi diskutere med hospitalet, men i udlandet er det normalt, at det ligger på nogle procent«, siger Peter Buhl Jensen. Inklusive ansatte Det er langtfra kun patenter og produkter, der er interessante for TopoTarget ved købet af Prolifix. En håndfuld dygtige engelske medarbejdere følger med og fortsætter i det engelske selskab, der har hovedsæde ved universitetsbyen Oxford i Storbritannien. »Det er en stor fordel for os, at vi overtager medarbejderne i Storbritannien. Det er ikke altid nemt at skaffe nye dygtige folk herhjemme, dem får vi nu i stedet ansat i selskabet i Storbritannien. Samtidig får vi adgang til Prolifiks samarbejde med universitetet i Letland, hvor selskabet i dag får lavet en del arbejde«, siger Peter Buhl Jensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























