Bropendlerne får et særligt fradrag på Storebæltsbroen og sandsynligvis også Øresundsbroen på trods af forligspartneren Socialdemokratiets modstand. Dansk Folkeparti er klar til at stemme for et skattefradrag til Storebæltspendlerne, mens de er skeptiske over for skattefradraget til danskere, der bor i Malmø og arbejder i Danmark. »Men jeg vil ikke afvise at stemme for det, hvis vi får en god begrundelse af skatteministeren. Danskere, der bor i Danmark og arbejder i Sverige, vil ikke kunne udnytte fradraget, fordi de betaler skat i Sverige, og vi er primært et parti for danskere, der bor i Danmark«, siger skatteordfører Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti. Han lover til gengæld at stemme for skattefradraget til pendlerne på Storebælt. »Det er en god idé at gøre ordningen på Storebælt permanent, selvom om vi hellere så, at det blev gratis at køre over«, siger skatteordfører. Fradrag var midlertidigt Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) ser altså allerede nu ud til at have sit flertal på plads. »Vi finder nok en løsning på problemet med fradraget på Øresund«, siger ministeren og henviser til skatteforhandlinger mellem Sverige og Danmark. I 1998 blev der indført et midlertidigt skattefradrag for bilpendlere på 90 kroner pr. tur og 15 kroner pr. togtur for storebæltspendlere oven i det almindelige kilometerfradrag. Ordningen var resultat af et forlig mellem den daværende SR-regering, Kristeligt Folkeparti, CD og den nuværende VK- regering og udløber med årets udgang. Nok stemmer med DF Dansk Folkeparti var ikke med i aftalen, men deres stemmer er skatteministeren nu klar til at bruge for at få en ny aftale på plads. Den skal efter Svend Erik Hovmands planer gøre storebæltsfradraget permanent og samtidig indføres på Øresund, hvor bilpendlerne skal have lov at trække 50 kroner fra på hver tur, mens togpendlere vil kunne trække otte kroner fra, hver gang de krydser sundet til og fra arbejde. Socialdemokratiets skatteordfører, Jacob Buksti, tog i går i Politiken kraftigt afstand fra skatteministerens forslag. Han går i stedet ind for at sænke brotaksterne for pendlere. »Socialdemokraterne er stadig frustreret over valget. De var jo selv i regering, da det fradrag, som jeg vil videreføre, blev indført. De trænger nok til ferie,« siger Svend Erik Hovmand. Socialdemokratiet får lejlighed til at drøfte forslaget om pendlerfradrag på begge betalingsbroer, inden det kommer til behandling i Folketinget.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen