Næsten symbolsk bliver sygeplejerskernes formand førstehjælperen, der skal lappe det vingeskudte forhandlingsfællesskab for 650.000 medarbejdere i amter og kommuner, KTO, sammen efter forårets overenskomstforhandlinger, hvor fællesskabets fagforbund lå i åben krig med hinanden. »Det er et grundlæggende problem, når organisationerne optræder som hinandens fjender i stedet for at have arbejdsgiveren som modpart. Nu må vi finde det fælles mål, så medlemmerne kan se, at de får mere ud af at være sammen end at stå alene«, fastslår Connie Kruckow, der tiltræder som Poul Wincklers afløser i eftermiddag. Frem til KTO's næste repræsentantskabsmøde i december, hvor den nye formand endeligt skal vælges, skal hun med egne ord være »procesmageren«, der står i spidsen for et forløb, hvor de 65 forbund i fællesskabet samler stumperne og finder ud af, hvordan de fortsat kan forhandle sammen. Nødvendig forandring Siden overenskomstens turbulente tur over forligsinstitutionen og et næsten nej til mæglingsforslaget har adskillige fagforbund i fællesskabet udtrykt, at KTO må forandres, hvis fællesskabet skal bestå. »Der er tre år til næste overenskomstforhandling, men vi skal ikke vente på, at tiden læger alle sår, for det gør den ikke. Vi må bruge de indhøstede erfaringer til at forandre«, siger Kruckow. Selv vil hun arbejde for et fællesskab, der organiserer sig endnu mere efter branche end i dag, hvor KTO består af tre hovedorganisationer: Funktionærer, akademikere og LO-gruppen. Allerede nu eksisterer et kartel for ansatte på sundhedsområdet, hvor Connie Kruckow også sidder som formand. »Folk tænker i arbejdsrelationer. Som sygeplejerske arbejder jeg sammen med social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter osv. - jeg tænker ikke, at jeg er FTF'er, AC'er eller LO'er«. Uafklaret vetoret Branchefællesskaberne skal have lov til selv at forhandle og stemme om visse forhold uden resten af KTO, men hun vil endnu ikke tage stilling til, om de formentlig syv-otte brancher skal have vetoret, som hovedorganisationerne har i dag. Får de det, bliver det formentlig endnu sværere end i år at indgå en aftale for det samlede KTO. Formanden mener dog, at alle offentligt ansatte uanset fag har åbenlyse fælles interesser, især med hensyn til udviklingen i løn, hvor de ansatte i stat, amt og kommuner halter bagefter de privatansatte. Forslaget fra flere sider om fælles forhandlinger for alle offentligt ansatte vil hun hverken erklære sig for eller imod. I virkeligheden går hun mere op i at få indflydelse på de økonomiske rammer, som regeringen aftaler med amter og kommuner. »Arbejdsgiverne bliver i vid udstrækning marionetter for finansministeren gennem de stramme økonomiske aftaler. Så det er oplagt at søge indflydelse her, hvis vores aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen om f.eks. lønudvikling efterfølgende skal holde. F.eks. udmøntes der først midler fra dette års aftale til næste år - det er problematisk«, siger hun. LO meddelte onsdag, at det kører en kandidat i stilling til formandsvalget i december.