Fiskerne i Danmark og andre nordeuropæiske lande må betale dyrt for reformen af EU's fiskeripolitik. Danmark må nedlægge 27 procent af sin flåde. Sverige skal skære hele 49 procent - mens Spanien slipper med ni procent, viser beregninger fra EU-kommissionen. »Beregningerne tyder på, at den spanske regering rent faktisk havde succes med at lægge ulovligt pres på EU-kommissionen«, siger formanden for Europaparlamentets fiskeriudvalg, Struan Stevenson. Oplysningerne bliver mødt med vrede i dansk fiskeri. »I Danmark har vi i forvejen halveret flåden over de seneste ti-tolv år, mens andre har brudt alle aftaler og forøget deres markant. På den baggrund er det helt urimeligt, hvis Danmark skal skære mere end de andre«, siger formand for Danmarks Fiskeriforening Bent Rulle, der også aner et »spansk fingeraftryk«. Størst reduktion i nord Kommissionens fiskeripolitiske talsmand, Gregor Kreuzhuber, bekræfter, at de største nedskæringer i fiskeflåden falder i Nordeuropa. »Men det skyldes, at vi forsøger at skabe balance mellem flådens størrelse og bestanden af fisk. Og da de mest truede bestande findes i Nordsøen, er det klart nok også her, der skal skæres mest«, forklarer han. Fødevareminister Mariann Fischer-Boel (V) modtog i første omgang kommissionens forslag positivt, fordi kommissionen tilsyneladende modstod det spanske pres. »Det centrale problem for Spanien er, at de ikke får støtte til at bygge nye skibe, og der stod kommissionen fast«, siger hun. »Vi må også bidrage« »Fordelingen af nedskæringerne på flåden er ikke fastlagt, og vi er ikke engang færdige med at overskue konsekvenserne af kommissionens forslag. Men det er da klart, at vi kommer til at bidrage«, siger fødevareministeren. Hun har en vis forståelse for kommissionens synspunkt om, at fiskerne i Nordsøen, hvor fiskebestanden er mest truet, må skære mest. Men det bør også med, at Danmark i forvejen har skåret dramatisk, understreger Mariann Fischer-Boel. Ritt: Passivitet rammer Tidligere EU-kommissær Ritt Bjerregaard (S) siger, at regeringens passivitet er en del af forklaringen på, at kommissionens forslag rammer Danmark så hårdt. »Det er meget kritisabelt, at regeringen ikke har grebet ind langt tidligere. Enhver, der har erfaring med EU-samarbejdet, ved, at når nogle begynder at lægge pres, så må de, det går ud over, presse igen. Ellers bliver det opfattet som en accept, og det ser vi konsekvensen af nu«, siger Ritt Bjerregaard. »Kommissionens egen beregning af forslagets konsekvenser viser, at det er helt hen i vejret. Det er udtryk for, at det spanske pres er lykkedes. Og når de kan slippe af sted med at fyre den centrale embedsmand, danskeren Steffen Smidt, som det er sket, så er jeg fuldstændig færdig med at have tillid til, hvad der kommer fra den kant«, siger den tidligere kommissær. Parlamentet overvejer at nedsætte en undersøgelseskommission, der skal efterforske beskyldningerne om ulovligt spansk pres på kommissionen. EU's ombudsmand har anbefalet et sådant skridt.