Henriette Gilhøj er gravid med sit andet barn, da hendes arbejdsplads skal skære ned for anden gang. Godt nok føler hun sig ikke direkte truet. Hun arbejder jo trods alt som ingeniør for den svenske telekoncern Ericsson med at udvikle infrastruktur til fremtidens mobiltelefoni. Et af Ericssons kerneområder og koncernens fremtidige levebrød. Men nej. Ericsson lukker store dele af sin danske aktiviteter, og Henriette Gilhøj bliver fyret sammen med mere end 400 andre af koncernens danske medarbejdere i januar 2002. Fyret under graviditet »Jeg bliver jo usikker, fordi hvad gælder egentlig af regler for mig som gravid, når de fyrer mig«, siger Henriette Gilhøj. Hun melder sig ind i Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), som hun ellers havde meldt sig ud af kort tid forinden, fordi hun ikke havde råd til kontingentet. »Vi havde lige købt hus, og havde ikke fået solgt det gamle hus endnu, og så må man jo se på, hvor man kan skære på udgifterne for at få det hele til at hænge sammen«, siger Henriette Gilhøj. Henriette Gilhøj er ikke et enkeltstående eksempel. Den globale it-har også ramt Danmark med massefyringer, lukninger og konkurser. Tidligere it- successer som I-data kæmper for livet, og det gør de tidligere så jobsikre og højtlønnede it-medarbejdere nervøse for fremtiden. Fagforeninger som IDA og it-fagforeningen Prosa oplever en stærk stigning i antallet af nye medlemmer og en skarp vækst i faglige sager, som for eksempel med I-data, der ikke kan udbetaler sine ansatte løn til tiden. 400 nye medlemmer Søren Skibstrup Eriksen, der er formand for Ansatte Ingeniørers Råd under IDA oplyser, at IDA har fået godt cirka 400 nye medlemmer fra it- og tele branchen inden for det sidste år. Han er selv overrasket over tallet, der i hans verdensbillede nok skulle have ligget på det halve. IDA fik i alt 2.100 medlemmer i løbet af sidste år. »Godt halvdelen af de nye medlemmer er ikke helt nyuddannede, men ingeniører, der har været på arbejdsmarkedet gennem længere tid. Den gruppe er altså også begyndt at blive nervøse for fremtiden«, siger Søren Skibstrup Eriksen. Samme tendens kan man se i Prosa, der i år 2000, hvor it- krisen sætter ind, får mere end 1.300 nye medlemmer mod normalt lidt mindre end 1.000. Flere faglige sager Samtidig kan både IDA og Prosa konstatere en markant stigning i antallet af faglige sager, hvor de som fagforeninger må rykke ud, når kriseramte it- virksomheder som amerikanske Intel, svenske Ericsson eller tyske Siemens gennemfører massefyringer i deres danske virksomheder. »Alene for vores medlemmer har vi det seneste år haft 614 sager om fyringer og den slags«, siger Søren Skibstrup Eriksen. Heraf tegner it- og telesektoren sig for langt hovedparten. Ifølge ham har IDA før i tiden kun haft mellem 80 og 100 af den type sager om året. Formanden for Prosa, Henrik Kroos, peger på, at også Prosa får en del flere henvendelser fra it-medarbejdere både øst og vest for Storebælt, hvor virksomheder for eksempel ikke udbetaler løn eller feriepenge til tiden eller bortviser medarbejderne for at sende for mange private e-mails. »Vi ser simpelthen virksomheder, der er økonomisk pressede og derfor skærper tonen overfor medarbejderne. I stedet for at fyre folk med tre måneders løn, så forsøger man at slippe for at betale ved at bortvise medarbejderne«, siger Henrik Kroos.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Hvis vi får den regering, der lige nu er på tegnebrættet, får vi nok tre, ikke to, oppositioner
-
Om en måned skal de være ude: Op mod 100 musikere får frataget deres øvelokaler
-
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
-
Trump joker om at overtage Cuba 'når arbejdet i Iran er færdigt'
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























