»Pseudoregler uden reelt indhold«. Sådan lyder Forbrugerrådets kritik af den danske konkurrencelov, som forbrugernes talerør ønsker at møblere grundigt om på. »Loven er fyldt med flotte ord, men i virkeligheden er det pseudoregler. Selv om loven lægger op til øget konkurrence på det danske marked, tager de gældende regler nemlig slet ikke højde for, hvordan erhvervsstrukturen konkret er skruet sammen herhjemme. Det gør loven virkningsløs«, siger Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl. Danskerne betaler overpris Forbrugerrådets reaktion kommer efter tirsdagens offentliggørelse af Konkurrencestyrelsens årsrapport. Den viser, at konkurrencen på det danske marked fortsat har det dårligere end i andre EU-lande, og det tvinger danskerne til at betale overpris på alt fra fødevarer til bankforretninger. »Mange danske brancher - især fødevareindustrien - er så domineret af få, men store virksomheder. Det betyder, at udenlandske konkurrenter på forhånd opgiver at trænge ind på det danske marked. Ved deres blotte eksistens ødelægger store danske virksomheder konkurrencen, og det tager konkurrenceloven ikke højde for«, siger Rasmus Kjeldahl. Tre ændringer Forbrugerrådet foreslår tre lovændringer. Det første forslag går på, at virksomheder, der dømmes for overtrædelser, bør give kompensation til de kunder, der har betalt merpris. Det andet forslag lægger op til, at virksomhederne skal betale for oprettelsen af uafhængige fonde. Det skal ske i de tilfælde, hvor kunderne ikke kan identificeres - for eksempel folk, der har tanket for dyr benzin. Fondenes opgave skulle være at overvåge konkurrencen. I Konkurrencestyrelsen kan direktør Finn Lauritzen »godt forstå behovet« for kompensation til forbrugerne, selv om der ikke er andre EU-lande, der har en sådan regel. »Men det ville være meget svært at administrere. Det vil for eksempel ofte være uklart, hvor meget forbrugerne i realiteten har tabt«, siger Finn Lauritzen. Forbrugerrådet lægger som et tredje forslag op til, at myndighederne skal kunne fratage virksomheder retten til at drive erhverv inden for det område, hvor loven er blevet overtrådt. Men den køber Konkurrencestyrelsen ikke. »Så strenge regler har vi ikke engang inden for andre områder, for eksempel miljø. Det ville være alt for vidtgående«, siger Finn Lauritzen. I næste uge skal VK-regeringens forslag til en opdatering af konkurrenceloven tredjebehandles i Folketinget. Forslaget lægger især op til forhøjede bøder til virksomheder, der overtræder loven.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Det er vanskeligt at se en bedre miljøminister, hvis regeringen skal være den grønneste nogensinde
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
»Det er ikke helt forkert at sammenligne det her med juleaften«: Billigere boliger på vej i København
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Michael Christensen var »Far«. Nu er han skrevet ud af sin datters liv
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























