Aktierne i den konkursramte amerikanske energigigant Enron er ikke meget værd nu om dage, men det kan være, at den tidligere direktør og bestyrelsesformand Ken Lays skulptur af en hanekamp er penge værd. Det håber hans hustru, Linda, i hvert fald. Antik- og genbrugsbutik Linda Lay og datteren Robin åbner en af de nærmeste dage en antik- og genbrugsbutik, Jus Stuff i Houston, hvor Enron har hovedsæde og tidligere totalt dominerede byen. Enrons popularitet dalede imidlertid til nulpunktet i december, da det viste sig, at virksomheden var bygget på luftkasteller, og 4.000 ansatte blev fyret. Ikke nok med det - deres aktier og optioner i Enron var nærmest lig nul, og det samme var de ansattes pensionsordninger. Lay lider ingen nød Layfamilien og de øvrige direktører i Enron - både forhenværende og nuværende - lider dog ikke nogen nød. De skrabede til sig, mens tid var, og sørgede for at afhænde deres aktier, inden deres værdi blev reduceret til det rene ingenting. Sælger ud Alligevel ser familien Lay sig altså nødsaget til at sælge ud af sit habengut. Møbler og antikviteter, som er blevet tilovers, efter at familien måtte sælge huse og sommerresidenser i millionærernes paradis, Aspen i Colorado, og den dejlige havneby Galveston ved Den Mexicanske Golf i hjemstaten Texas. Lejlighed til 60 mio. kr. Layægteparret må nu henslæbe tilværelsen i en lejlighed til 60 millioner kroner i et højhus i Houston. Og der er slet ikke plads til alle møblerne og antikviteterne fra de øvrige huse. I stedet for at opmagasinere dem til bedre tider har Linda Lay altså besluttet sig for at åbne en butik. Dyrehandel Til alt held ejede fru Lay en dyrehandel i nummer 1302 på West Gray-gaden i Texas. På grund af Enrons krise er boligpriserne også faldet dramatisk i Houston. Derfor kunne Lay slet ikke få det beløb, hun betalte for år tilbage ved et eventuelt salg. Hun besluttede derfor at omdøbe dyrehandlen til Jus Stuff og ikke alene sælge ud af sine og ægtemandens møbler og aktiviteter, men også af venners og bekendtes. Hvem vil ikke gerne have en sofa, en mahogniseng, en kopi af et antikt skrivebord eller et par kæmpende haner i sit hjem? Pr-katastrofer Det er muligt, at de gamle møbler og antikviteter bare er skrammel eller ragelse for Layægteparret, men de fleste i Houston har næppe råd til at investere i deres kasserede ejendele. Det har fået eksperter inden for reklamebranchen i USA til at sige, at åbningen af Jus Stuff butikken er en pr-katastrofe for Layægteparret. Det er ikke første gang, at Linda Lays forsøg på at skabe medlidenhed og omtale har været en fiasko. TV-optræden gav bagslag Efter konkursen gik Linda Lay, som oprindelig hed Phillips til efternavn og var Lays sekretær inden giftemålet i 1982, på tv-skærmen for at fortælle, at familien havde »mistet alt« og »næsten var ruineret«. Hendes optræden på tv-stationen NBC gav bagslag, fordi medierne hurtigt kunne afsløre, at Lay og hans kone fortsat havde værdier for 366 millioner kroner i form af aktier i andre firmaer og ejendomme. Ingen medlidenhed Offentligheden havde også svært ved at føle medlidenhed med en mand, som i de seneste tre år havde tjent 952 millioner kroner i form af løn, bonus og salg af Enronaktier. Linda Lay skal næppe vente mere medlidenhed denne gang, men hun er nok også mere interesseret i medlidenhedskøb.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























