Danish Crown rækker hånden frem til sin konkurrent, slagteriet Hanegal, i kampen om den magre økologiske leverpostej. »Med mødet ønsker Danish Crown at få afklaret, om Hanegal med sin økologiske leverpostej med maks. tre procent fedt har krænket Danish Crowns patentrettigheder, eller om der kan findes en løsning, som ikke hindrer Danish Crown i fortsat at beskytte sit patent«, skriver slagteriet om sin kovending. Storslagteriet vil med et otte år gammelt patent stoppe det omstridte produkt fra landets eneste industrielle producent af fedtfattig økologisk leverpostej. Danish Crown har krævet, at Hanegal fjerner den magre leverpostej fra markedet. Patent på mosede kartofler En del af patentet går blandt andet på at erstatte fedt med mosede kartofler i opskriften, hvilket har fået flere politikere til at kræve en ændring af loven. »Hvis man kan patentere noget så generelt, er det indlysende, at reglerne skal laves om. Det skal vi arbejde på i både europæisk og dansk regi«, sagde eksempelvis den forhenværende erhvervsminister Jan Trøjborg (S) til Politiken for et par dage siden. SF's fødevareordfører Jørn Jespersen vil bede ministeren undersøge hvor mange lignende patenter på området, der findes. Han siger til Politiken, at reglerne for, hvad der kan tages patent på, bør strammes op. Det sammer mener et flertal, der foruden SF består af Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce