Hjælp til russiske søfolk

De russiske søfolk lever under kummerlige forhold om bord på Salus, mener Søfartsstyrelsen. - Foto: Kim Nielsen
De russiske søfolk lever under kummerlige forhold om bord på Salus, mener Søfartsstyrelsen. - Foto: Kim Nielsen
Lyt til artiklen

Søfartsstyrelsen stiller nu en lang række krav om forbedringer af forholdene på den russiske fabrikstrawler 'Salus'. Skibet har ligget i Rønne Havn siden oktober, og det russiske mandskab arbejder med indfrysning af fisk under stærkt kritisable forhold og angiveligt uden endnu at have set en krone. Truer med forbud Opfyldes Søfartsstyrelsens krav ikke, vil styrelsen forbyde, at der arbejdes på skibet. »Vi kan ikke bare ignorere det, når der ligger rådne ting i fryseren. På længere sigt kunne det være direkte sundhedsskadeligt for besætningen«, siger Jan Hamilton Clausen fra Søfartsstyrelsens tekniske kontor. 'Meget lav standard' Sammen med en maskinmand og en specialist i arbejdsmiljø på fiskeskibe besøgte han onsdag 'Salus'. Overordnet beskriver han forholdene på skibet som værende »af meget lav standard«. »Vi har kigget på beboelsesforholdene, kabyssen, fabriksdækket og proviantrummet. Og så undersøgte vi, om besætningen har de fornødne kvalifikationer, og om de er påmønstret om bord. Det er de, og derfor behøver de ikke have nogen opholdstilladelse«, siger Jan Hamilton. Lang liste med kritikpunkter Men lyspunkterne var få om bord på 'Salus'. Søfartsstyrelsens 14 punkter lange klageskrift efter besøget indeholder både kritik af hygiejne, sikkerhed og manglende papirer. »Kabyssen skal gøres totalt ren, og udsugningen og belysningen i kamre og gange skal optimeres. Baderum og toilet skal totalt renses, og så er der nogle vægge, der skal repareres, fordi der er huller i dem. Nede i grøntsagsrummet fandt vi rådne gulerødder og hvidkålshoveder, så derinde skal alt rives ud og rengøres. Der er temmelig rodet inde på fabriksdækket, så der skal ryddes ordentligt op, og så skal sikkerhedsafbryderen og nødstop afmærkes grundigt«, siger Jan Hamilton Clausen. Proviant skal købes på Bornholm Årsagen til de rådne fødevarer er formentlig, at 'Salus' kun har modtaget proviant en gang om måneden sendt fra Rusland. Søfartsstyrelsen kræver nu, at provianten i fremtiden købes oftere og lokalt på Bornholm. »Fejlene skyldes manglende vedligeholdelse, og at de simpelthen er vant til de forhold. Jeg sagde til dem, at vi ikke kom som fjender, men som venner for at hjælpe dem med at få nogle bedre leveforhold. De var positive, og de går i gang allerede nu. De skal nok have et spark bagi, og så er det også nok noget med pengene«, mener Jan Hamilton Clausen. Frist til tirsdag Han vil nu sende kravene til Belize, hvor 'Salus' er indregistreret under bekvemmelighedsflag, og til det ansvarlige rederi Baltic-Viz Ltd. i Kaliningrad. Senest på tirsdag skal alle forholdene være bragt i orden, og så skal kaptajnen have fremskaffet et gyldigt såkaldt EU-overensstemmelsescertifikat for fiskeskibe. Søfartsstyrelsen kan beordre de materielle forhold på det russiskejede skib forbedret, fordi 'Lov om sikkerhed til søs' giver mulighed for at kræve dansk standard på udenlandske skibe. Men de manglende overenskomster og udbetalinger af løn til de 32 menige søfolk om bord, kan de ikke gøre noget ved. Dansk inspektør har ikke givet op Den danske inspektør Kjartan Gudmundsson fra Den Internationale Transportarbejder Føderation, ITF, har endnu ikke givet op. Onsdag sendte han en fax til rederiet Baltic-Viz Ltd. i Kaliningrad. I faxen kræver ITF, at rederiet indgår en kollektiv overenskomst for besætningen på 'Salus'. »Jeg beder dem om at gå i forhandlinger med udgangspunkt i ITF's standardfiskeoverenskomst eller noget, der er bedre. Og så beder jeg dem om at bemyndige kaptajnen på 'Salus' til at kunne underskrive overenskomsten«, siger Kjartan Gudmundsson. Har ingen juridisk forpligtelse Rederen i Kaliningrad kan sagtens undlade at svare på kravet eller nægte at indgå en overenskomst med ITF. »Arbejdsgivere har jo ingen juridisk forpligtelse til at underskrive en overenskomst, men det er vores eneste mulighed for at sikre ordentlige arbejdsvilkår om bord på skibet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her