De daglige anti-amerikanske demonstrationer i de arabiske hovedstæder er døet ud, men græsrodsprotester vinder frem overalt i den arabiske verden sammen med en boykot af amerikanske varer. De hårdest ramte amerikanske firmaer i Mellemøsten og i Nordafrika er typiske amerikanske fastfoodkæder. Afdelingsledere for McDonald's og Kentucky Fried Chicken i Egypten siger, at salget er faldet med op til 50 procent, siden det palæstinensiske oprør begyndte for 19 måneder siden. Bag oprøret ligger ikke alene vrede mod amerikansk og israelsk politik, men også en opfattelse af, at amerikanske firmaer støtter Israel. »Da det gik op for mig, at mange amerikanske firmaer åbenlyst støtter Israel, begyndte jeg at blive meget bevidst om, hvad jeg køber i forretningerne«, siger Fatima Awad, en husmor fra Beirut. Awad er en af en række indbyggere i Beirut, som står bag Handl Nu, en gruppe, der opfordrer til boykot af amerikanske varer og af firmaer, der handler med Israel. Handl Nu handler ikke alene. Overalt i den arabiske verden tager indbyggerne sagen i egen hånd, ofte med opbakning fra religiøse ledere. Mennesker, der ryger de populære Marlborocigaretter, skifter til franske eller lokale mærker. Den prominente libanesiske shiitiske præst Mohammed Hussein Fadlallah har anmodet arabere om at udskifte amerikanske produkter med europæiske eller asiatiske varer. Det sker i et forsøg på at belønne lande fra disse verdensdele for deres kritiske holdning til Israel. I sidste uge mødtes 19 arabiske lande i Damaskus til en konference for Det Arabiske Boykotkontor, der blev etableret af Den Arabiske Liga i 1951. Kontoret skal kontrollere boykotten af firmaer, som handler med Israel. Det var dets andet møde inden for ni år, og mødet fandt sted, samtidig med at et arabisk ønske om at boykotte amerikanske varer og Israel vinder udbredelse. »Den folkelige arabiske opbakning til boykotten af Israel og landets støtter er blot en anden form for kamp. Hvis boykotten var effektiv, ville den have indflydelse på Israel på alle niveauer: Teknisk, militært og praktisk. Den ville faktisk lamme landets økonomi«, siger Ahmad Khazaa, der er kontorets generalkommissær. Mindre entuiasme Entusiasmen for boykotten blev mindre i den arabiske verden efter Egyptens og Jordans fredsaftaler med Israel. Den aktuelle interesse for boykotten udgør imidlertid et dilemma for de gældsplagede arabiske lande, der forsøger at fremme økonomisk udvikling i et forsøg på at dæmpe religiøs militarisme. For at nå dette mål har arabiske lande brug for udenlandske og navnlig amerikanske investeringer. »McDonald's i Egypten forsøgte sidste år at omgå boykottens virkning. Kæden ansatte en berømt sanger, hvis sang 'Jeg hader Israel' toppede hitlisterne i flere uger. McDonald's har benægtet arabiske presseforlydender om, at virksomheden planlagde at ændre sit navn for at imødegå boykotten. Hundreder af varer på hylderne i arabiske supermarkeder og småforretninger er påstemplet en formel godkendelse fra jødiske organisationer. Her står, at de er i overensstemmelse med jødiske madforskrifter - kosher. Dette har øget overbevisningen om, at amerikanske firmaer støtter Israel. Sammenslutningen af Ortodokse Jødiske Menigheder i USA siger, at den er den største og ældste kosherorganisation i verden, og at den godkender mere end 2.300 firmaer i verden med over 300.000 forskellige varer. Til gengæld for sammenslutningens godkendelse betaler fabrikanterne et gebyr, der bruges til at støtte proisraelske aktiviteter. Det kan være at lave lobbyarbejde i Kongressen og støtte sanktionslovgivning mod Syrien samt at udtrykke solidaritet med Israel. »Jeg har ingen problemer med at anerkende jødiske religiøse traditioner, men jeg var chokeret over at opdage, at jeg indirekte hjalp Israel, når jeg købte disse varer«, siger Awad fra Handl Nu. Oversættelse: Lars Davidsen .