I Danmark er det meget nemt at fyre en lønmodtager. Men heldigvis også muligt at få et nyt job. Danske lønmodtagere flytter gerne efter et nyt job. De får nye stillinger i virksomhederne, og gennem hele arbejdslivet forsøger de at holde deres kvalifikationer ved lige. Det konstaterer en ny undersøgelse, der udnæver det danske arbejdsmarked til det mest fleksible efter sammenligninger med Tyskland, Holland og Storbritannien. Og det er godt, for en af forudsætningerne for økonomisk vækst er et fleksibelt arbejdsmarked. Det fleksible, danske arbejdsmarked skyldes især det høje danske dagpengeniveau. Det mener Thorsten Braun, ph.d.-studerende, han har lavet den danske del af Flexicurity-undersøgelsen, som er bestilt af Arbejdsministeriet i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen. »Der er ingen, der skal gå fra hus og hjem i Danmark, hvis de bliver fyret. Derfor tør de danske lønmodtagere lidt mere. De tør for eksempel skifte job med den risiko, det indebærer«, siger han. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet er heller ikke i tvivl om, at det høje danske dagpengesystem er en af de vigtigste grunde til fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked. »Det er et simpelt 'trade-off', som økonomerne kalder det. Noget for noget. Nogle lande har tryghed i ansættelsen og et elendigt dagpengesystem, andre lande har som Danmark et højt, men til gengæld er det let at fyre folk«, siger han. Men fleksibiliteten på det danske arbejdsmarked skyldes ikke udelukkende lønmodtagernes mod. I Danmark findes der en årelang tradition for videreuddannelse. Det gør der ikke i for eksempel Tyskland, hvor kun seks procent af lønmodtagerne efteruddanner sig. I Danmark er det tilsvarende tal 20 procent. Forkert konklusion Men at et højt dagpengeniveau er en fordel for det danske arbejdsmarked, er Dansk Arbejdsgiverforening fuldstændig uenig i. »Undersøgelsens konklusioner er simpelthen forkerte«, siger chefkonsulent Erik Simonsen: »Hvis konklusionen var rigtig, så burde de lavest lønnede være mest fleksible. De risikerer en lille indkomstnedgang, hvis de fyres, mens højtlønnede mister meget mere. Men sådan er det jo ikke. Se bare på it- branchen. De vover meget, også selvom dagpengene kun vil dække en brøkdel af deres indkomst, hvis de bliver arbejdsløse«. Det høje danske dagpengeniveau er ikke grunden til den danske fleksibilitet. Arbejdsmarkedet er fleksibelt, fordi lønmodtagerne føler, at deres tilknytning til arbejdsmarkedet er sikker, mener Erik Simonsen. Det kan godt være, at det er nemt at fyre en medarbejder, men det er også nemt at få et nyt job. »Det er det, fordi arbejdsgiveren tør ansætte nye medarbejdere. Han ved, at han ikke hænger på dem, til de skal pensioneres«, siger Erik Simonsen. Men selvom det danske arbejdsmarked er fleksibelt, dagpengesystemet er et sikkerhedsnet og lønmodtagerne videreuddanner sig hele livet, så er der alligevel nogle, der falder igennem, siger Marie Louise Knuppert. Hun er LO- sekretær og medlem af socialministerens nyudnævnte Sociale Råd: »For at kunne begå sig på et fleksibelt arbejdsmarked, skal man have kvalifikationerne i orden. Det er der mange, der ikke har. De er nedslidte, nogle faglærte kan ikke læse, de er jo bagud på forhånd, så de falder simpelthen gennem arbejdsmarkedet. Dem er man nødt til at samle op i et samarbejde mellem arbejdsmarkedet og kommunerne og staten, det kan hverken dagpengesystemet eller arbejdsmarkedet selv klare«.