Dansk erhvervslivs grand old man, Mærsk Mc-Kinney Møller, bliver mødt med et stigende og hidtil uhørt pres fra sine aktionærer om at vise omverdenen større åbenhed og drive sit enorme imperium efter mere moderne forretningsprincipper. I adskillige år har Mærsk Mc-Kinney Møller leveret så gode regnskabsresultater, at den store rorgænger har været forskånet for ethvert tilløb til kritik. Sådan er det ikke længere. Utilfredshed inde og ude Da den snart 89-årige skibsreder mandag ankom til generalforsamling i Bella Center, en god times tid før de cirka 1.200 fremmødte aktionærer i D/S 1912, blev han først mødt af en gruppe utilfredse fagligt aktive, der med store plancher og løbesedler demonstrerede deres utilfredshed med koncernens aktiviteter i Malaysia. Indenfor var det ikke meget bedre. Her stod to af de store aktionærer, ATP og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) klar med venlig, men bestemt kritik af den gamle reders måde at drive sin butik på. I et meget høvisk, men også utvetydigt sprogbrug krævede LD større åbenhed, udsalg af selskaber, der ikke giver synergier, og at A.P. Møller-gruppen aflægger regnskab, som koncern, et krav som Enhedslistens Frank Aaen ellers har haft patent på at rejse de senere år. LD mente også, at A.P. Møller skal sætte mere fokus på 'Corporate Governance'; et oplæg om god virksomhedsskik, der er ved at blive et mantra for danske erhvervsledere. »A.P. Møller er et meget lukket selskab og burde overveje en større grad af åbenhed«, fastslog porteføljemanager Morten Rask Nymark fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. ATP støtter kritik Han fik opbakning fra fondschef Birthe Werner fra ATP, der er den største enkeltaktionær i A.P. Møller ud over Møller-familiens personligt kontrollerede fonde. Hun roste A.P. Møllers resultatmæssige præstationer de seneste fem år, hvor resultatet efter skat er seksdoblet og egenkapitalen tredoblet. Problemet er bare, lød budskabet fra Birthe Werner, at aktiekursen slet ikke afspejler de fornemme resultater. »Kursudviklingen er ikke fulgt med, og ATP vil derfor gerne opfordre bestyrelsen til at tage initiativer, der kan gavne likviditeten i aktien«, sagde Birthe Werner og høstede dagens største bifald fra de cirka 1.200 fremmødte aktionærer. Selvom pengetankene endnu ikke er begyndt at gå efter Mærsk Mc-Kinneys strube, dertil er respekten og ærefrygten fortsat for stor, kan indlæggene fra ATP og LD ses som et klart signal om, at A.P. Møller kan få sværere ved at holde kortene tæt ind til kroppen; alene af den grund, at flere og flere aktionærer vil overveje at vælge selskabet fra som investeringsobjekt. Etisk investeringsforening siger nej Det er faktisk allerede sket. Den etiske investeringsforening Banco, der repræsenterer godt 100.000 kunder i Danmark, Norge og Sverige og administererer godt 15 mia. kr. ud fra etiske kriterier, har bevidst fravalgt A.P. Møller som investeringsobjekt. Årsag: For få og for dårligt tilgængelige oplysninger om bl.a. etik. »Beslutningen er taget, fordi vi ikke kan få tilstrækkeligt mange oplysninger ud af A.P. Møller. Det engelske selskab, der foretager vores screeninger, opgav at lave en samlet etisk vurdering af A.P. Møller, fordi de ikke kunne få adgang til de nødvendige informationer«, siger selskabets administrerende direktør Kirsten Fjord. Banco overvejer at rette direkte henvendelse til A.P. Møller for at få svar på nogle af de konkrete spørgsmål, der presser sig på. »Vi har indtryk af, at der er trods alt er ved at ske en ændring i A.P. Møller. For eksempel er det positivt, at selskabet har etableret en funktion, der skal hindre nye kartelsager. Men indtil vi får en direkte dialog i gang, vil Banco ikke investere i A.P. Møller«, siger Kirsten Fjord. Mærsks egen facon Og hvad siger så A.P. Møller til det spirende angreb fra aktionærerne? Vanen tro ikke meget. På gårsdagens generalforsamling lod Mærsk Mc-Kinney Møller forstå, at han driver sin forretning, som han nu finder det bedst. »Forretningsprincipper handler ikke om at sætte forskellige fine prædikater på, men om, hvordan selskabets ledelse agerer i det daglige. God forretningsledelse ligger os på sinde, men selvom vi har læst bl.a. Nørby- udvalgets anbefalinger (fire danske toperhvervsledere har forslag til, hvordan bestyrelserne i danske børsnoterede virksomheder bliver mere effektive og får sat investorerne i centrum, red.), så ændrer vi ikke på den praksis, vi bruger i dag«, sagde Mærsk Mc-Kinney Møller og tilføjede så som en meget lille åbning: »Vi respekterer aktionærernes ønske om at virke for, at aktiernes værdi kan øges, og det vil vi lægge os på sinde. Men vi har altid haft en vis facon, og erfaringen er, at den på langt sigt er lykkedes«. Overraskelse Selvom der skal meget til at bringe krusninger i overfladen på den altid perfekt orkestrerede A.P. Møller-generalforsamling, så sørgede en enkelt lille privat investor, Elo Hansen, mandag for at sætte den ulmende aktionæruro i perspektiv. Elo Hansen, der med egne ord er »meget lille aktionær«, så gerne, at Møller-aktierne blev splittet op, så de bliver billigere, og så mange flere får mulighed for at blive aktionær i D/S 1912. I dag koster adgangsbilletten, en enkelt aktie i D/S 1912, den nette sum af 59.000 kr. Pakistanske stemmetal Gennem flere måneder har Elo Hansen haft en skriftlig dialog med juristerne i A.P. Møller-hovedsædet på Esplanaden i København. Selvom Elo Hansen mandag følte sig godt og grundigt presset af A.P. Møller-bestyrelsen til at æde sit forslag i sig igen, holdt han på sin ret. Og så måtte der for første gang i 16 år foretages en skriftlig afstemning på en Møller-generalforsamling. Resultatet afspejlede, at Mærsk Mc-Kinney fortsat holder magten i et jerngreb. Elo Hansen tabte med nærmest pakistanske stemmetal: 6.540 stemmer for et aktiesplit. Men 892.983 stemmer imod. »Det gør ikke så meget«, lød kommentaren fra Elo Hansen: »Mit formål var at få gang i en debat, og det lykkedes faktisk fint i dag«.