Det kan godt være, det påstås, at 'tavshed er guld og tale er sølv', men i tilfældet A.P. Møller er det faktisk lige omvendt. Danmarks suverænt største virksomhed er fortsat så tilknappet i sin kommunikation med omverdenen, at det direkte kan aflæses på aktiekursen. Det fastslår Morten Rask Nymark, porteføljemanager i Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) og nyudnævnt 'frontfigur' i et ulmende aktionæroprør mod A.P. Møller. Ord på frustrationen På mandagens generalforsamling i A.P. Møller-selskabet D/S 1912 tog Morten Rask Nymark bladet fra munden og satte ord på den frustration, som LD og mange andre investorer har følt i årevis. Mens andre børsnoterede virksomheder nærmest står i kø for at invitere medier og analytikere indenfor i varmen til en snak med topchefen og hans investor relations-folk, holder A.P. Møller fortsat dørene hermetisk lukket til. Informationspolitikken påvirker Som nævnt i Politiken tirsdag har den etiske investeringsforening Banco af samme årsag valgt A.P. Møller fra som investeringsobjekt, men ifølge Morten Rask Nymark er Banco ikke noget særsyn. »Der er ingen tvivl om, at A.P. Møllers kursudvikling er påvirket af informationspolitikken. Mange udenlandske investorer er meget forsigtige, når de ikke kan møde et selskabs topledelse, og når de ikke får løbende informationer. I tilfældet A.P. Møller er det almindeligt kendt, at de store investorhuse indregner en 'risikopræmie', fordi de ikke kan få klarhed over alt, der foregår. Eller vælger at blive helt ude af aktien«, siger Morten Rask Nymark. A.P. Møllers 88-årige bestyrelsesformand Mærsk Mc-Kinney Møller har en næsten solkongeagtig status i dansk erhvervsliv og er normalt hævet over ethvert tilløb til kritik. Ingen ny linje Men i mandags tillod LD sig den uhørte frækhed at rejse alvorlig tvivl om den aldrende reders måde at drive sin forretning på. Med Morten Rask Nymark ved mikrofonen krævede LD større åbenhed og anbefalede samtidig A.P. Møller at sælge ud af de aktiviteter, der ikke har med shipping eller olie og gas at gøre. »Det er ikke udtryk for nogen ny strategi fra vores side, men er faktisk en videreførelse af den hidtidige linje. Normalt foretrækker vi at rejse sådanne spørgsmål over for selskaberne på interne møder. Den mulighed har vi ikke i A.P. Møller, og derfor er generalforsamlingen vores eneste platform«, siger Morten Rask Nymark. Tidligere LD-kritik LD har tidligere krydset klinger med A.P. Møller og gik senest i flæsket på selskabet i 1991. Dengang valgte den daværende fondschef Jeppe Christiansen også generalforsamlingen i D/S 1912 som scene, da han gik til oprør mod A.P. Møllers 'uigennemskuelige' selskabskonstruktion. »Lytter man ikke til kritikken, vil vi forsøge at samle 10 pct. af aktionærerne, så der kan indsættes en tredje revisor, som udpeges af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«, tordnede Jeppe Christiansen tilbage i 1991. 'Køb nogle andre aktier' Angrebet blevet imødegået af den dengang 'kun' 77-årige Mærsk Mc-Kinney Møller, der - sylespidst som sædvanlig - foreslog de utilfredse investorer at sælge deres aktier og købe nogle andre. En så barsk replik blev Morten Rask Nymark trods alt forskånet for i mandags. Han håber da også, at indlægget på generalforsamlingen bliver startskuddet til en tættere dialog med A.P. Møller. »Der er ingen tvivl om, at A.P. Møller er et rigtig godt selskab, men det er synd, at man undlader at fortælle omverdenen om sine bedrifter. Der er sket små forbedringer, men jeg så meget gerne, at vi og andre investorer kunne møde selskabets topfolk; til en start for eksempel i forbindelse med en årlig kapitalmarkedsdag, hvor topledelsen stiller op«, siger Morten Rask Nymark. Stort regnskabsønske Et andet brændende ønske er et koncernregnskab, der omfatter alle A.P. Møllers aktiviteter. »A.P. Møller nægter selv at være en koncern. Juridisk set er det også rigtigt, men ser man på konstruktionen er det altså en koncern, vi snakker om. Et koncernregnskab ville give omverdenen et samlet billede af A.P. Møllers aktiviteter og give et meget tydeligere billede af indtjeningsevne og balance«, sige Morten Rask Nymark. Ikke uventet afviste Mærsk Mc-Kinney Møller i mandags enhver snak om et sådant koncernregnskab, og samme medfart fik LD's opfordring om at sælge flere ikkekerneaktiviteter fra. A.P. Møller har netop sat de tabsgivende Roulunds Fabriker og Maersk Medical til salg, men LD ser gerne flere emner på salgslisten. »Vi mener, at A.P. Møller skal koncentrere sig om de områder, hvor de virkelig har deres styrke. Historisk set er kernen shipping og olie og gas, og det mener vi, at A.P. Møller skal holde sig til«, siger Morten Rask Nymark. I mandags afviste Mærsk Mc-Kinney kategorisk at sætte gang i et større udsalg: »Vi opdeler ikke i kerneområder og ikkekerneområder. Alt hvad der er værd at gøre, er værd at gøre ordentligt«, slog han fast. Mindre aktier, tak På generalforsamlingen støttede LD også et forslag fra en menig aktionær om at nedsætte aktiestykstørrelsen fra 1.000 kr. til 200 kr. I dag koster en aktie i D/S 1912 næsten 60.000 kroner, og det er for dyrt for mange små investorer. Forslaget blev forkastet med kæmpe majoritet; med Mærsk Mc-Kinney i spidsen vendte de tunge aktieejere nemlig tommelfingeren nedad. Nøgternt betragtet må man således konstatere, at LD's forsøg på at starte en kritisk dialog med A.P. Møller ikke kastede mange resultater af sig. Men Morten Rask Nymark håber og tror, at tingene er begyndt at ændre sig på Esplanaden. »I de senere år er der kommet nogle små åbninger. Dem er vi meget glade for; nu håber vi bare, at det kan udvikle sig. Vi er i hvert fald mere end villige til at indgå i en dialog«, siger Morten Rask Nymark.