Liden snue kan vælte et sort læs. En let omskrivning af det gamle danske mundheld dækker meget godt de internetproblemer, landets største telefonselskab TDC har udsat sine kunder for igennem den seneste uge. En lille snue eller fejl i et computerprogram betød, at internetforbindelsen hos 40.000 af TDC's kunder over hele landet brød sammen. Sammenbruddet ramte de dyre ADSL-internetforbindelser, som kunderne køber, fordi de er de hurtigste på markedet. Mere end en fjerdedel af alle TDC's ADSL-kunder blev ramt. Ifølge det nye regnskab for årets første kvartal har TDC som den største på markedet i alt 153.000 ADSL-kunder blandt både forbrugere og virksomheder. Efter en uge, hvor kunderne forvirret har forsøgt at finde ud af, hvad der skete, er TDC's folk ved at få ryddet problemerne af vejen. »Vi gennemfører de sidste justeringer her på Sjælland mellem klokken otte i aften og klokken seks i morgen lørdag«, siger teknisk chef Poul Erik Rasmussen fra TDC TeleDanmark. De ramte fynboer og jyder skulle have fået løst deres problemer. Ifølge Poul Erik Rasmussen er strømmen af klager hos TDC kundeservice ved at aftage. TDC's pressechef Kim Schaumann oplyser, at TDC vil give et afslag i det abonnement, kunder betaler om måneden for deres ADSL-forbindelser, hvis kunderne har været uden forbindelse i mere end to døgn. Når TDC ikke har informeret offentlighed om problemerne, så handler det ifølge Kim Schaumann om, at TDC ikke har haft overblik over problemernes omfang. Sårbare forbindelser Natten til mandag i begyndelsen af ugen ville TDC-teknikerne opdatere de programmer, der styrer kundernes ADSL-internetforbindelser. Efter at de nye programmer var installeret, så begyndte kundernes ADSL-forbindelser at sende en lille datapakke afsted hvert eneste sekund. Og det fik kundernes forbindelser til enten at bryde sammen eller gå markant ned i hastighed. ADSL-forbindelser er sårbare over for fejl i de programmer, der styrer de modem, der forbinder forbrugernes computere med internettet, mener analytikeren Torben Rune fra konsulentvirksomheden Netplan. Netplan var selv ramt af nedbrud i virksomhedens ADSL-forbindelser i løbet af ugens første dage. »Det meste af tiden var det, som om der var et sort hul på den anden side af computeren. Vi kunne ikke komme på nettet«, siger Torben Rune.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter Hummelgaards forfremmelse
-
Elisabet Svane: Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Britisk historiker: Her er min opskrift på at besejre Putin
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse




























