I sit stilige jakkesæt ligner Henning Dyremose ikke en presset mand. Men det er han altså. Og som koncernchef for landets største telefonselskab har han også nogle tal, der viser det. TDC's regnskab for de første tre måneder af 2002 viser, at TDC tjener færre penge i Danmark end sidste år ved samme tid. Selv om den økonomiske krise får sin del af skylden, så mener Henning Dyremose, at de mere end 1.000 paragraffer, der regulerer det danske telemarked, koster hans selskab penge i konkurrencen med andre telefonselskaber. Derfor håber han, at den ansvarlige minister, Helge Sander (V), kan fuldføre sine planer om at luge ud i reglerne, så TDC kun skal leve med de almindelige konkurrenceregler ligesom andre erhvervsvirksomheder. I dag kan myndighederne f.eks. beordre TDC til at nedsætte sine priser på telefoni, fordi det gamle monopol ejer de kobberkabler, der binder forbrugernes telefoner sammen. »Jeg håber, at SF og Socialdemokratiet vil anerkende, at vi har skabt 2.000 danske arbejdspladser. Og at vi kan skabe flere arbejdspladser her i landet, hvis vi får lov til at konkurrere frit. Hvis man gerne vil gavne beskæftigelsen og forbrugerne, så er det logisk at fjerne nogle af de snærende bånd på os«, siger Henning Dyremose. Ingen dokumentation Problemet er bare, at Helge Sander næppe kan tilfredsstille Henning Dyremose. Venstre har sammen med en række partier i Folketinget et forlig om fremtiden for det danske telemarked. Den aftale kan ikke ændres, uden at partierne er enige om det. Den socialdemokratiske ordfører på sagen, Thomas Adelskov, er ikke stemt for at føje TDC. »Vi har ikke noget imod, at TDC tjener penge, men det er afgørende, at vi får en reel konkurrence, og forbrugerne har nogle ordentlige forhold. Og teleloven er en garant for det. TDC mangler at dokumentere, at det vil være til gavn for forbrugerne, hvis vi lemper på loven«, siger Thomas Adelskov. Heller ikke Forbrugerrådet synes, at det er en god ide at give TDC friere tøjler, fordi udviklingen har vist, at TDC i dag er dominerende på at sælge den gammeldags fastnettelefoni og hurtigt internet til forbrugerne. Møde for parter bag teleforlig På tirsdag i næste uge mødes partierne i teleforliget for at finde ud af, hvordan de skal håndtere diskussionerne om, hvorvidt TDC og andre teleselskaber skal have friere tøjler. Det var fredag ikke muligt at få en kommentar fra Helge Sander om sagen. TDC's kvartalsregnskab viser, at det største danske telefonselskab trods presset på det hjemlige marked har gjort det godt i de første måneder af året. Det blev til et overskud efter skat på 415 millioner kroner. Tendensen i regnskabet viser, at TDC henter en større del af sin indtjening uden for landets grænser end sidste år.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen




























