Forbrugermagt. Det kalder man det, når forbrugere bevæbnet med punge og indkøbsvogne styrer uden om hylder med gensplejsede chips, israelske appelsiner og stråforkortet gryn. Og er der noget, industrien har respekt for, er det horder af forbrugere i fælles fodslag. Det har EU's miljødirektorat også sandet. Og EU opfordrer nu forbrugerne til at hjælpe til i kampen mod kemikalieindustrien. Men hvor meget er forbrugermagten værd, når man møver rundt i en jungle af 100.000 kemikalier med eksotiske navne? Information er magt Ikke meget, mener sekretariatsleder Nis Peter Nissen fra Grøn Information: »Det kræver meget information, hvis forbrugerne skal presse industrien«. Det synspunkt får næring i en ny undersøgelse om danske forbrugeres syn på miljøskånsom elektronik. Viljen til at gå uden om farlige og miljøbelastende stoffer er stor. Men når først man står i butikken, handles der ikke efter idealerne, viser en undersøgelse, som Center for Alternativ Samfundsanalyse har lavet for Miljøministeriet. Og det skyldes manglende viden og information. Forbrugere ved for lidt 50 procent af forbrugerne ved ikke, om der er miljøproblemer forbundet med pc'er eller radio- og tv-udstyr. Omkring hver tredje mener ikke, at der er miljøproblemer forbundet med produktion, brug eller bortskaffelse af elektronik, og de færreste forbrugere ved, at de elektroniske apparater kan afgive skadelige kemiske stoffer. Havde forbrugerne haft denne information, så ville de ifølge undersøgelsen i højere grad købe elektronik uden skadelige stoffer. 59 procent af mændene og 69 procent af kvinderne er klar til at tage miljøhensyn, hvis der er miljøinformationer på produkterne, og en tredjedel af forbrugerne er villige til at betale mere for et miljøvenligt produkt. Undersøgelsen viser også, at miljø ikke er på dagsordenen hos forhandlerne, og at der derfor ikke er et bevidst udbud af miljøvenlige elektronikprodukter på butikshylderne. Forhandlerne forklarer den manglende miljøsatsning med, at de ikke oplever, at forbrugerne efterspørger miljørigtige produkter. Før det sker, vil forhandlerne ikke foretage sig yderligere. En simpel deklaration CASA-rapporten anbefaler, at der udvikles en simpel miljødeklaration, der fortæller om indholdet af kemiske stoffer, energiforbrug og genanvendelighed i de elektroniske produkter. Det, EU nu opfordrer forbrugerne til, er at stille krav til giftfrie produkter, når de handler på byggemarkeder, i kosmetikbutikker og hos radioforhandleren. Forleden sagde souschef i EU's kemikalieenhed Robert Donkers til Jyllands-Posten: »Hvorfor stiller forbrugerne ikke flere spørgsmål, når de køber produkter, der indeholder kemikalier - sådan som man gør med grøntsager og kød? . Det vil lægge pres på producenterne og forhåbentligt føre til, at vi får produkter, der er mindre skadelige. Hvis forbrugerne ikke siger noget, sker der ingenting«. Brug for politisk initiativ Lignende meldinger kommer fra chefen for EU's miljødirektorat, Jean Francois Verstrynge. Og formanden for Folketingets Miljøudvalg Eyvind Vesselbo (V) bakker op: »Det er den helt rigtige melding at sende, at forbrugenre skal medinddrages«. Han vil dog ikke tage konkrete politiske initiativer, så forbrugerne får lettere ved at finde rundt i kemikaliejunglen. Det huer ikke Nis Peter Nissen. »Forbrugernes indvirkning er vigtig, men der er stort behov for politik og regler på området. Samtidig er der brug for penge til de organisationer, der skal stå for den oplysning af forbrugerne, der gør forbrugerindflydelsen, til mere end et tomt ord«, siger Nis Peter Nissen med klar adresse til regeringen, der har fjernet både dele af Grøn Information og en række andre organisationers pengegrundlag. EU arbejder netop nu på et udspil, der kræver, at kemikalieindustrien skal bevise, at et stof er ufarligt, inden det slippes fri.