Den trøstesløse praktiksituation for unge, der gerne vil være tømrere, møbelpolstrere eller butiksassistenter, får nu Danmarks Arbejdgiverforening (DA) til at foreslå, at eleverne tvinges til til at vælge mere end én uddannelse, når de begynder på en teknisk skole eller en handelsskole. »De unge bør have pligt til at vælge tre uddannelser inden for deres hovedområde i stedet for kun en. Det vil øge deres chancer for at komme i praktik«, siger uddannelseskonsulent i DA Simon Neergaard-Holm. Han underbygger forslaget med en undersøgelse, DA har foretaget blandt eleverne på landets erhvervsuddannelser. Undersøgelsen viser, at elever i virksomhedspraktik har søgt dobbelt så bredt som elever, der enten står i søgekøen eller har måttet tage til takke med skolepraktik. Stort mismatch Samtidig vidner tal fra Undervisningsministeriet om et kolossalt mismatch mellem elevernes søgning og branchernes udbud af pladser. For eksempel søger alt for mange elever frisørfaget og it-uddannelserne, mens smedefagene og mureruddannelsen mangler lærlinge. »Praktikpladssituationen er jo udtryk for, at virksomhederne ikke kan oprette alle de pladser, der er behov for. Og elevernes søgning er for snæver - vi har bare ikke brug for 500 beklædningshåndværkere i København, når de sidste tekstilfabrikker ligger i Midtjylland«, siger Simon Neergaard-Holm. Elever siger nej Men tanken om tvang kan han godt glemme, hvis det står til eleverne. »Det er altid eleverne, der skal tvinges til et eller andet. I stedet skal vi have startet en kultur, hvor alle virksomheder har praktikpladser - uanset om det er en købmand eller en frisør. Der skal fokuseres mere på de små steder med fem ansatte«, siger Dan Holt Jensen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever. Dan Holt Jensen kalder forslaget en »adgangsbegrænsning«, der blot vil medføre, at flere unge vælger en gymnasial uddannelse frem for en erhvervsuddannelse. Og det er der ikke brug for i en tid, hvor både DA og Dansk Industri melder om alarmerende mangel på arbejdskraft om få år. Principiel debat Dermed ruller den principielle debat atter om, hvorvidt adgangen til uddannelserne skal begrænses, eller virksomhederne skal tvinges til at oprette det nødvendige antal pladser. Men løsningen ligger ikke i nogen af lejrene, mener i hvert fald lønmodtagerorganisationen LO. I stedet foreslår lønmodtagerorganisationen at fordele de eksisterende pladser bedre og sænke kravene for at blive godkendt som uddannelsessted. »Vi har en række virksomheder i dag, der har meget svært ved at levere hele praktikindholdet, fordi de er så specialiserede«, siger LO-sekretær med ansvar for uddannelse Harald Børstin og fortsætter: »Vi kunne oprette mange flere pladser, hvis en virksomhed kun skulle stå for for eksempel halvdelen af praktikken. Så kunne en anden virksomhed eller skolerne tage sig ef den resterende del«. Eleverne tvivler Det forslag kan Dan Holt Jensen bedre sluge. Men han tvivler på, at virksomhedspladserne kan findes uden at lægge større pres på arbejdsgiverne - eller styrke deres incitament gennem øget økonomisk støtte. I hvert fald tror han ikke på tvang over for de i forvejen pressede elever. »Det kan ikke passe at 10.000-11.000 elever står uden praktik, og drop al snak om tvang. Ingen gider at lave noget, der ikke interesserer dem. Og det er jo ikke, fordi der bliver uddannet for mange erhvervselever«, siger Dan Holt Jensen. Han minder om, at allerede i dag falder omkring halvdelen af handelsskoleeleverne fra i løbet af handdelsskolens første år.