Flere hundrede millioner kroner til genopretning af de slidte danske jernbaner er tilsyneladende spildt. Særligt galt står det til på regionalbanerne, hvor kun en meget begrænset del af banerne vil være ombygget, når genopretningsplanen er fuldt gennemført om to år. Togpassagererne skal ikke regne med hurtigere rejsetider. Der vil i slutningen af 2004 være stort set samme antal hastighedsnedsættelser som i 1999. Rigsrevisionen retter en sønderlemmende kritik mod Banestyrelsen i et udkast til en beretning, som netop er sendt til udtalelse i Trafikministeriet. Politiken er kommet i besiddelse af beretningen, som tegner et billede af en statslig styrelse med ringe styring og ude af stand til at dokumentere sit eget arbejde. Rigsrevisionen rejser tvivl om, hvorvidt kvaliteten af de danske skinner i dag er bedre, end da Banestyrelsen begyndte den store genopretningsplan for to år siden. »Banestyrelsens vurdering af, at jernbanenettets samlede kvalitetsniveau ved udgangen af 2001 lå mindst på samme niveau som i udgangssituationen i 1999, skal tages med visse forbehold. Det er Rigsrevisionens vurdering, at det endnu ikke fuldt ud kan dokumenteres, at effektiviseringen er foretaget uden forringelser af kvaliteten«, skriver rigsrevisor og konkluderer: »Rigsrevisionen finder sammenfattende, at Banestyrelsen ikke har konkretiseret og styret effektiviseringen optimalt«. Et ambitiøst forlig i 1999 mellem den daværende SR-regering og venstrefløjen sikrede de nedslidte danske jernbaner en ekstra kapitalindsprøjtningen på 530 millioner kroner om året i fem år. Et led i genopretningsplanen var effektiviseringer i Banestyrelsen for 200 millioner kroner om året. Det mål skulle blandt andet nås ved at sætte Banestyrelsens opgaver i udbud, så private entreprenører kunne byde på opgaverne. »Banestyrelsen er først i 2001 begyndt at konkurrenceudsætte et større omfang af opgaver«, skriver Rigsrevisionen, som samtidig påpeger, at problemet med tjenestemænd ikke er løst. De faglige organisationer har afbrudt forhandlingerne med Banestyrelsens ledelse om at lade tjenestemænd følge frivilligt med over i en privat virksomhed, der kunne tænkes at vinde en opgave fra Banestyrelsen. I øjeblikket er drift og vedligeholdelse af de nordjyske i udbud, så hvis et privat selskab vinder, så risikerer Banestyrelsen at stå tilbage med snesevis af tjenestemænd, som ikke har noget at lave. Banestyrelsens egen Servicedivision byder selv på opgaven, men Rigsrevisionen finder det usikkert, om der er regnskabs- og ledelsemæssig adskillelse mellem den division, som har udbyder, og Servicedivisionen. Banestyrelsen har i hvert tilfælde ikke på nuværende tidspunkt dokumenteret, at de ikke er inhabile, skriver de. »Rigsrevisionen finder sammenfattende, at Banestyrelsens udbudsstrategier og - planer har været ambitiøse, men urealistiske«, lyder den skarpe konklusion. Banestyrelsen fortalte ikke politikerne, hvor galt det stod til med sporenes tilstand, da den femårige aftale om genopretning af jernbanen blev indgået i november 1999. »Undersøgelsen har vist, at Banestyrelsen i tilknytning til trafikaftalen ikke oplyste, at der trods indgåelse af trafikaftalen ville være et akkumuleret behov for sporombygninger i rammeperioden«, skriver Rigsrevisionen. Banestyrelsen skulle i løbet af den femårige rammeaftale udvikle sig til en af Europas bedste forvaltere af jernbanespor gennem omfattende effektiviseringer, men Rigsrevisionen stiller et stort spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre at måle det. »Det er et betydeligt problem, at der ikke umiddelbart kan defineres entydige og præcise produktivitetsmål for Banestyrelsen. Der er derfor betydelige problemer og usikkerhed med at dokumentere, at Banestyrelsen er blandt de mest effektive infrastrukturforvaltere i Europa ved rammeperiodens udløb«, står der i beretningen. Udkastet til beretning er sendt til Trafikministeriet, som har frem til midten af maj til at reagere. Efter planen skal Trafikministeriet og Rigsrevisionen drøfte beretningen på et møde i morgen.