Flere hundrede millioner kroner til bedre jernbaner er tilsyneladende spildt. Presset på Banestyrelsens øverste ledelse vokser, efter at Politiken torsdag kunne offtentliggøre en foreløbig beretning fra Rigsrevisionen, der slår fast, at styrelsen »ikke har konkretiseret og styret effektiviseringen optimalt«. Kræver direktør fyret Medarbejderne kræver Banestyrelsens direktør fyret. Dansk Jernbaneforbund, HK/Trafik & Jernbane og SiD/Jernbanearbejdernes fagforening, der repræsenterer 90 procent af medarbejderne, har mistet tilliden til Jens Andersen. Tidligere trafikminister Jacob Buksti (S) er ikke overrasket over Rigsrevisionens sønderlemmende kritik. »Det er foruroligende, at de intitiativer, som er sat i gang, ikke er slået mere igennem. Det kræver en nærmere analyse af, om det skyldes en tung organisation og dermed ledelsesmæssige vanskeligheder, eller rammerne er for snævre. Det er helt uacceptabelt, at man ikke opnår resultater. Så kan man jo blive ved at poste penge ned i et sort hul, uden at man får flere og bedre spor«, siger Jacob Buksti, der vurderer, at problemerne er en kombination af dårlig ledelse og barske effektiviseringskrav. Jens Andersen afviser, at Banestyrelsen spilder penge. Han peger på strækningen mellem Silkeborg og Skanderborg, der er blevet forbedret for 100 millioner kroner. »Rigsrevisionen konkluderer, at dokumentationen for effekten og kvaliteten ikke er optimal og dermed styringen. Det er jeg enig i, men det er ikke det samme, som at pengene er spildt. Vi arbejder på, at et optimalt økonomi- og resultatstyringssystem er på plads senest i 2004«, siger direktøren. Politisk aftale En politisk aftale mellem den daværende SR-regering og venstrefløjen fra 1999 sikrede Banestyrelsen 530 millioner kroner ekstra om året i en femårsperiode til en ambitiøs genopretningsplan for de nedslidte danske skinner. SF's trafikpolitiske ordfører, Margrete Auken, blev allerede sidste sommer urolig for udviklingen i Banestyrelsen. »Banestyrelsen bad om penge til en undersøgelse af sporenes kvalitet. Det virker ikke godt, når en ledelse har et milliardbudget og 3.000 mand under sig uden at have styr på, hvordan det skinnenet, som de er sat til at forvalte, har det«, siger Margrete Auken. Den nuværende trafikminister Flemming Hansen (K) er tilbageholdende med kommentarer. Han oplyser i en pressemeddelelse, at regeringen bruger fem millioner kroner på en uvildig ekspertundersøgelse af sportilstanden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























