Kun to ud af ti arbejdsløse på kontanthjælp søger et job, viser en undersøgelse af samtlige kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune - knap 30.000. Syv ud af ti vil gerne i arbejde, og kommunens sagsbehandlere vurderer, at det ønske er realistisk. Alligevel hænger alt for mange fast i udsigtsløs aktivering. Billedet ses over hele landet, siger eksperter. »En del af klienterne tror ikke på, at de får arbejde og giver op. En anden del savner motivation. Men sagsbehandlerne har heller ikke forstand på arbejdsmarkedet. Der skal arbejdes meget mere individuelt og målrettet med den enkelte, end det sker i dag«, siger cand.scient.soc Annette Carstens. Hun har undersøgt mødet mellem borgere og sagsbehandlere i Odense og er ikke overrasket over resultatet i København. Lektor på Den Sociale Højskole Simon Thorbek understreger, at visse ledige har langt til arbejdsmarkedet på grund af alvorlige fysiske og psykiske problemer, men for dem som er tæt på, mangler der tilbud med direkte kurs mod et job. »Formålet med aktiveringsordningen var, at den skulle lede til kontakt med arbejdsmarkedet eller det ordinære uddannelsessystem. Men når borger og sagsbehandler sidder over for hinanden, bliver aktivering et mål i sig selv«, siger han. Kommunerne skal tilmelde arbejdsduelige kontanthjælpsmodtagere til arbejdsformidlingen, der råder over en bredere palet af viden og tilbud om uddannelse, jobtræning og vejledning, men det sker kun i ringe udstrækning. Og så er kontanthjælpsmodtagerne henvist til kommunale produktionshuse og grøftegravning. Dansk Socialrådgiverforening medgiver, at hjælpen til de ledige kalder på bedre koordination. »Problemet ligger i manglende kontakt mellem socialforvaltningen og det lokale arbejdsmarked. Mange kommuner aktiverer fra dag ét i stedet for at hjælpe konkret med at placere vedkommende på arbejdsmarkedet«, siger næstformand Laila Walther. Københavns Kommune har efter undersøgelsen ændret praksis og har netop åbnet otte nye beskæftigelsescentre, der skal forbedre samspillet.