Der arbejdes fortsat med planer om at sælge ud af det kommunale arvesølv for at skaffe penge i kassen. I Stenløse Kommune i Nordsjælland stirrer borgmester Willy Eliasen (V) stift på en plan om at sælge kommunens rensningsanlæg og veje til private investorer.
»Vi har ikke truffet nogen beslutning endnu, men vi arbejder på alle mulige ideer, der kan give os et økonomisk spillerum«, siger Willy Eliasen.
Stenløse Kommune har i forvejen indgået Farumlignende aftaler om salg og tilbageleje af skoler for 217 mio. kr. Besværligt måde
Personligt synes Willy Eliasen, at Farummetoden principielt er dårlig, fordi det bare er en besværlig måde at låne penge på, men han synes omvendt, at statens låneregler er alt for restriktive.
»Det er dumt, at kommunerne landet over ejer store værdier, som i dag er en slags dødvægt. Man burde få lov til at belåne dem i et fornuftigt mønster«, siger Willy Eliasen.
Finansieringsinstiuttet for Industri og Håndværk (FIH) er langt den største finansielle udbyder af kommunale sælg og lej tilbage-aftaler. Her ser projektchef Peter Toftager Nielsen fortsat et stort uopfyldt lånebehov - især til skoleområdet.
»Den forrige regering udvidede lånemulighederne på skoleområdet i desperation over udbredelsen af sælg og lej tilbage-aftalerne. Men de nye lånemuligheder forslår kun til de renoveringsprogrammer, der ligger i 10 kommuner. Så jeg er sikker på, at kommunerne oplever et stort finansieringsbehov«, siger Peter Toftager Nielsen.
Efter stramninger i lånereglerne tilbage i sommeren 2000 har der været noget længere mellem henvendelserne fra kommunerne til FIH.
Stor interesse
Hos rådgivningsfirmaet Haraldshus har direktør Jørgen Mathiesen været involveret i projekter i Ølstykke, Stenløse, Bramsnæs, Nykøbing Falster, Nysted og Skælskør.
Han får stadig henvendelser.
»Vi oplever stadig en stor interesse fra kommunernes side, og vi deltager løbende i rådgivning om finansielle løsninger. Men psykologisk har Farumsagen medført, at det er utroligt svært for en kommunalbestyrelse at tage denne her type sager op til debat«, siger Jørgen Mathiesen.
Græsted-Gilleleje i Nordsjælland er en af de kommuner, som havde Farummodellen på dagsordenen allerede i 1999. Borgmester Jannich Petersen (V) ser i dag noget blandet på modellen.
»Da Farum solgte sit rensningsanlæg og så ud til at kunne stoppe pengene uhæmmet ned i kommunekassen uden deponering af midlerne, ærgrede det mig, at vi ikke var med på det. Men hvis vi skal se på det i det store perspektiv - og give kritikerne ret - så er der jo ikke reel energi bag de fleste arrangementer. Det er måske ikke helt den måde, vi skal drive kommuner på«, siger Jannich Petersen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Nis Bank-Mikkelsen
Debatindlæg af David Mathias Klausen