For grådigt. Om igen. Ledelsen i den skandinaviske storbank Nordea måtte mandag trække sit forslag om et nyt bonusprogram tilbage. Programmet var simpelthen for gavmildt til, at en række store svenske aktionærer, anført af den svenske regering, ville være med. De kunne ikke acceptere muligheden for en samlet gevinst på over 1,2 milliarder kroner på fem år, heraf over 20 millioner kroner til den danske topchef, Thorleif Krarup, der i forvejen får en årsgage på 6,4 millioner kroner. Rødt kort fra finansminister Tilbagekaldelsen af de nye aktieoptioner kommer umiddelbart efter, at den svenske finansminister, socialdemokraten Bosse Ringholm, i weekenden gav bonusprogrammet det røde kort. »Programmet er aldeles for generøst og uacceptabelt«, sagde Ringholm, der med ansvaret for den svenske stats aktiepost på 18,3 procent er langt den største aktionær i Nordea. Intet nyt forslag Nordea-ledelsens reaktion kom prompte. Mandag blev forslaget om et nyt bonusprogram trukket helt tilbage og ikke erstattet af et nyt. »Bestyrelsen har efter drøftelser med de større aktionærer vurderet, at incitamentsprogrammet i sin nuværende form måske ikke kan opnå den støtte på 90 procent, som kræves for at få godkendelse fra den ordinære generalforsamling. Bestyrelsen har derfor besluttet at tilbagekalde forslaget«, siger Nordeas bestyrelsesformand, Vesa Vainio. Fastholdelse svært Samtidig antyder han dog, at det efter Nordea-bestyrelsens opfattelse kan blive svært at holde fast på de bedste ledere i bankkoncernen, når bonusprogrammet nu tages af bordet. »Bestyrelsen vil overveje, hvilke nye initiativer der er nødvendige for at bevare kernekompetencen i koncernen fremover,« lød det fra bestyrelsesformanden. Nye initiativer på vej Og der er sandsynligvis nye initiativer på vej, vurderer direktør Christer Elmehagen fra det store svenske pensionsselskab AMF Pension, som har været blandt de toneangivende kritikere. »Alle de kritiske storinvestorer støtter jo i princippet et bonusprogram. Det var bare den konkrete indretning af programmet, vi ikke kunne støtte«, siger Elmehagen. Men han understreger, at det nye program ikke udelukkende skal strikkes sammen i Nordeas topledelse. Aktionærerne skal være med ved bordet. »Nu må ledelsen diskutere med ejerne, hvad et optionsprogram skal indeholde. Ejerne må hurtigst muligt etablere en gruppe, hvor repræsentanter fra begge parter er med og ganske hurtigt kommer frem til en ny løsning«, siger Elmehagen. Burde have lyttet til aktionærer Han tror dog ikke på, at arbejdet kan være færdigt allerede til Nordeas generalforsamling 24. april og forudser derfor en ekstraordinær generalforsamling. Og det kunne være undgået, hvis Nordea fra begyndelsen havde været mere lydhør over for aktionærerne, hævder AMF-direktøren. »Hvis man er usikker på, hvad ejerne synes, så er det normalt at være i løbende kontakt med bestyrelsen. Så er man sikker på, at man ender det rigtige sted«.