Isenkræmmer bliv ved din disk. Det synes at være læren, Imercokædens administrerende direktør, Ib Berntsen, har draget af butikskædens økonomiske nedtur, der lige nu skønnes at ligge på 85 millioner kroner. I stedet for fortidens grandiose planer om at ekspandere Imercos vajende mørkeblå bannerne ud over Danmarks grænser til Tyskland, Norge og Sverige skal Imerco nu koncentrere sig om at betjene de 172 butikker, der drives af selvstændige isenkræmmere i Sverige og Danmark. De resterende 18 butikker, som kæden selv ejer, skal enten lukkes eller sælges fra. »Vi vil koncentrere os om det, og måske knap så meget om ekspansion i fremtiden«, siger Ib Berntsen. Han henviser til, at det er investeringerne i egne svenske og danske butikker, der har hevet kæden ned i det økonomiske morads. Han har afløst den fyrede direktør Torben Olsen, der arbejdede efter at ekspandere ud over Nordeuropa. Den økonomiske nedtur er foreløbigt kulmineret med, at to af kædens selskaber er gået i betalingsstandsning med en negativ egenkapital på et tocifret millionbeløb, mens arbejdet med at servicere de selvstændige isenkræmmere i kæden kommer til at foregå fra et datterselskab, der har fået penge af betalingsstandsningsboet. Negativ egenkapital Ib Berntsen vil hverken kommentere, hvor mange penge han har at arbejde med i den nuværende konstruktion, eller hvor stort et minus der er tale om i de to kuldslåede selskaber. Ifølge Dagbladet Børsen har de to Imercoselskaber en negativ egenkapital på 85 mio.kr. De to konkursramte selskaber Imerco A.M.B.A. og Imerco Invest A/S ejer selv 18 butikker, og det er blandt disse, at de økonomiske vanskeligheder kan få konsekvenser, mens de næppe vil få betydning for de resterende 165 danske og 7 svenske Imercobutikker, der drives og ejes af selvstændige isenkræmmere. Ib Berntsen oplyser, at det drejer sig om godt 50 personer, som risikerer en fyreseddel i kædens egne butikker og i hovedkontoret. De selvstændige Imerco-isenkræmmere, som Politiken talte med i går, var overraskede over nyheden om Imercoselskabernes pauvre forfatning. Meget få havde lyst til åbent at kommentere sagen. Arnold Nyborg var dog en enkelt undtagelse. »Vi ved ikke særlig meget om, hvad der foregår. Det er ganske nyt for os, men umiddelbart får det ingen betydning for os«, siger Arnold Nyborg, der er indehaver af en Imercobutik i Ribe. Ifølge Ib Berntsen vil butiksindehaverne blive indkaldt til et møde senere på ugen om, hvordan Imerco skal fungere i fremtiden.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























