Forbruger-ombudsmand genoptager retssager

Forbrugerombudsmanden er ikke populær på Christiansborg i disse dage. Foto: Kim Agersten
Forbrugerombudsmanden er ikke populær på Christiansborg i disse dage. Foto: Kim Agersten
Lyt til artiklen

Forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen har valgt at genoptage en række forbrugerretssager på finansområdet, som han ellers havde forsøgt at slippe for. Det sker, efter at statens advokat, Kammeradvokaten, på et møde fredag med ombudsmanden har rådet ham fra at lade sagerne falde til jorden. Forbrugerombudsmanden viderebragte meddelelsen til erhvervsminister Bendt Bendtsen (K), og i brevet hedder det blandt andet: »Kammeradvokaten har påpeget en række vanskeligheder ved at stoppe sagerne på nuværende tidspunkt og har tilrådet, at sagerne videreføres ved domstolene, som oprindeligt planlagt. Dette råd har jeg valgt at følge, og jeg har derfor samtidig hermed meddelt Kammeradvokaten dette«. I modvind på Christiansborg Forbrugerombudsmanden kom i stiv modvind på Christiansborg, da han meddelte, at han havde standset retssager og med øjeblikkelig virkning har trukket sine retningslinjer for finansektoren tilbage. Dansk Folkeparti opfordrede ham til at gå af og Venstre og de Konservative giver forbrugerombudsmanden en sidste chance for at besinde sig. Uenigheden er opstået, fordi erhvervs- og økonomiminister Bendt Bendtsen har fremsat et lovforslag, som vil give ministeriet det sidste ord i afgørelsen af, hvad der er god forretningsskik for banker. Forbrugerombudsmanden, som i øjeblikket har kompentencen, skal stadig høres. 'En sidste chance' Venstre opfordrede krafigt Hagen Jørgensen til at tænke sig om: »Hagen Jørgensen er på ingen måde steget i agtelse hos Venstre den seneste tid. Men han skal have en chance for at lappe på det ved at erkende, at han er gået for vidt. Gør han ikke det, må vi tage stilling til, hvad der så skal ske«, siger Venstres erhvervspolitiske ordfører Rikke Hvilshøj til Ritzau. Dansk Folkepartis ordfører Colette Brix var knap så imødekommende og opfordrede forbrugerombudsmanden til at forlade sin post. »Det her er noget rod, og det vil aldrig blive rigtigt godt igen. Jeg synes, han skal pakke sammen og finde sig noget andet. Helt ærligt«, siger Colette Brix. Møde med kammeradvokaten Senere i dag mødes Hagen Jørgensen med Kammeradvokaten om hvorvidt, han skal fastholde sin beslutning om at droppe en række forbrugerretssager på finansområdet - herunder en sag, som i Sø- og Handelsretten blev vundet med dommerstemmerne 5-0, men som siden er anket til Højesteret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her