Forbrugerne er utrygge ved at spise frugt og grønt. Tanken om at mange af grøntsagerne og frugterne har fået en omgang med giftsprøjten gør, at hver fjerde dansker ofte går forbi frugt og grønt-afdelingen i supermarkedet, viser en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse. Frygten for sprøjtegifte er dermed en vigtig årsag til, at gennemsnitsdanskeren på trods af massive sundhedskampagner for frugt og grønt kun spiser omtrent halvt så meget, som de seks stykker der er anbefalet. »Der er mange overraskelser i undersøgelsen. Blandt andet viser det sig, at de ældre generationer og folk i provinsen frygter pesticidrester væsentligt mere end de yngre grupper og københavnere«, siger Morten Strunge Meyer, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse. Det punkterer myten om, at mistilliden til landbrugets produktionsformer er størst blandt de økologiske kernekunder, yngre bymennesker. Få spiser seks om dagen Kun fire procent af danskerne lever i øjeblikket op til anbefalingerne om at spise 600 gram frugt og grønt om dagen. Det er skidt for folkesundheden. Kræftens Bekæmpelse skønner, at op mod 30 procent af hjertesygdomme og kræfttilfælde kan undgås, hvis kampagnens anbefalinger bliver fulgt. Ingen grund til frygt Der er ingen videnskabeligt funderede grunde til at frygte sprøjtegift i frugt og grønt, da restkoncentrationerne er meget lave, siger Arne Büchert, afdelingschef i Fødevaredirektoratet. »98 procent af vores prøver viser, at indholdet af spøjterester er under grænseværdierne. Og der er en klar sundhedsmæssig nettogevinst ved at spise frugt og grønt på grund af de hensigtsmæssige effekter, det i øvrigt har på sundheden«, siger han. Men hvis man kun holder sig til snævre sundhedsfaglige argumenter og ikke lytter til forbrugernes giftfrygt, er ethvert forsøg på at få forbrugerne til at spise mere frugt dømt til at mislykkes, mener Morten Strunge Meyer. »Hvordan kan vi forlange, at forbrugerne skal isolere sundhedsaspektet fra sprøjtegiftens virkning på vandmiljø, arbejdsmiljø og dyre- og plantelivet. Det kan og vil de ikke. For dem hænger de ting sammen. Derfor ser jeg ikke anden udvej, end at erhvervet må finde en mere tilfredsstillende måde at producere deres varer på. De må overveje at droppe spøjtegiften«, siger han. Gartner forstår usikkerhed Den opfordring tager de danske erhvervsgartnere gerne imod. Deres formand, Poul Thage Pedersen, forstår godt forbrugernes usikkerhed. Og han vil gerne være med til at udvikle en økonomisk rentabel og mindre kemisk måde at producere frugt og grønt på. »Derfor er det meget trist, at vi nu har en regering, der skærer ned på den jordbrugsforskning, der skal give os bedre og renere varer. Krav om færre pesticider og andre produktionformer, kræver forskning, som den enkelte gartner- og landmand umuligt selv kan løfte«, siger han.