Den såkaldt århusianske aviskrig har fået endnu en udfordrer i gratisavisen MetroXpress, som fra i dag vil blive uddelt i Århus samt i syv jyske byer, blandt andre Randers, Silkeborg, Kolding, Vejle og Horsens. I Jylland vil gratisavisen udkomme i omkring 65.000 eksemplarer, og dermed bliver MetroXpress, hvis koncept oprindeligt kommer fra Sverige, Danmarks største avis med et oplag på 235.000. Gratisavisen henvender sig fortrinsvis til yngre mennesker, der ikke i forvejen abonnerer på aviser, og da Århus har et stort antal studerende, er byen et godt marked for MetroXpress, som får adgang til en gruppe læsere, der er særligt attraktive for annoncørerne. Vil ligne den københavnske Den vil dog - ifølge chefredaktør Per Mikael Jensen - i Århus fortsat ligne »den lidt kedelige, faktuelle tryksag, vi uddeler i København«. MetroXpress, som er delvist ejet af LO, har etableret en redaktion i Århus, men har endnu ikke opnået en aftale med Århus Sporveje om at blive omdelt i byens busser, der udgør det lokale trafiknet. »Den aftale, håber vi, kommer, men vi er ikke afhængige af den. Der er masser af andre måder at uddele aviser på, man kan for eksempel stille sig foran busstoppestederne. Via DSB er vi dog allerede sikre på at nå mange af de pendlere, som tager turen ind til Århus«, siger Per Mikael Jensen. Årelang krig I Århus dykker MetroXpress ned i et avismarked, der i årevis har været præget af en aggressiv krig mellem Jyllands-Posten og Århus Stiftstidende - en krig som har givet Århus Stiftstidende store tab. For et par år siden søgte Jyllands-Posten netop om lov til at uddele sit tillæg JP Århus i byens busser, men fik nej, fordi byrådet ikke ville puste til den lokale aviskrig. Tirsdag ønskede Jyllands-Postens chefredaktør Jørgen Ejbøl ikke at kommentere MetroXpress' tilstedeværelse i Århus. Stiftstidende er ikke bange Århus Stiftstidendes chefredaktør, Erik Frodelund, frygter ikke gratisavisen. Han mener, at aviskrigen nu i stedet kommer til at stå mellem Jyllands-Posten og MetroXpress, som har flere læsere til fælles. »MetroXpress er velkommen til at komme til Århus og brænde en masse millioner af, ligesom avisen har gjort i København. Jeg anser den ikke for at være en konkurrent til Århus Stiftstidende. Vi vil fortsat lave en god lokalavis til Århus og opland, mens MetroXpress er en smal sag med Ritzau-telegrammer og enkelte århusianske nyheder, som man kan forlyste sig med i 5-10 minutter i bussen. Det er ikke en avis, der rammer vores kernegruppe, men i stedet de yngre læsere, og hvis den kan opdrage dem til at læse printmedier, kan det i sidste ende vise sig som en fordel for Århus Stiftstidende«, siger Erik Frodelund. JP slår igen Århus Stiftstidende er ejet af Det Berlingske Officin, som i sin tid valgte at sende gratisavisen Urban på gaden for at tage kampen op med MetroXpress i København. Tirsdag var det, ifølge Erik Frodelund, Jyllands-Posten, som sendte sin Århus-sektion JP Århus gratis på gaden for at bekæmpe MetroXpress. Udvidet lokalsektion Den daglige lokalsektion er til lejligheden blevet udvidet og vil dagligt blive uddelt i mellem 12.000 og 25.000 gratis eksemplarer på gaderne i Århus. Ud over nyhedstelegrammer vil MetroXpress i sin jyske udgave dagligt lave to-tre sider med lokaljournalistik. Avisen skal trykkes hos Nordjyske Stiftstidende i Aalborg.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























