Det lykkedes i påsken for den danske finansmand Klaus Helmersen og hans amerikanske advokat, Robert L. Ullmann at vinde en lille sejr over den amerikanske finansmand James F. Pommery ll i retten i Boston. Robert L. Ullmann oplyser til Ritzau, at dommeren i det store og hele afviste at imødekomme Pommery's ønske om at frigive hans aktiver. »Dommeren gav ham dog lov til at bruge en del af kapitalen i de kommende uger. Det var stort set alt, hvad der skete i retten«, siger Robert L. Ullmann. Ifølge Ullmann fortsætter sagen i retten den 29. juli. Påstand om millionsvindel Klaus Helmersen mener, at amerikaneren har frasvindlet ham millioner, og da sagen startede den 14. november sidste år, lykkedes det ham at få indefrosset amerikanerens aktiver. En beslutning, som stadig står ved magt. Selv om Klaus Helmersen aldrig så det lovede milliardstore afkast på de investeringer, som Pommery foretog i amerikanske værdipapirer, stolede han tilsyneladende så meget på Pommery, at han bl.a. betalte skat af gevinsterne. Ukendt investeringsprogram Gennem Pommery skulle Helmersen angiveligt have investeret 160 mio. kr. i en form for statslige værdipapirer som en del af et hemmeligt investeringsprogram. Pommery har kaldt det Federal Reserve Guarantee Programme - Centralbankens Garanti Program - en investering, som skulle kunne fordobles på en måned. Ifølge avisen Boston Globe afviser den amerikanske centralbank at kende noget til et sådant investeringsprogram. Indefrosne aktiver Pommerys advokat, Gary C. Crossen, oplyser, at Pommery siden indefrysningen af aktiverne har været ude af stand til at klare sine personlige udgifter, herunder at betale de juridiske omkostninger i forbindelse med denne og andre verserende sager, som er en direkte følge af forretningsforbindelsen med Klaus Helmersens St. Frederikslund Group. Men Pommery led et nederlag og må fortsat finde sig at, at store dele af aktiverne er indefrosset. Helmersens amerikanske advokat, Robert L. Ullmann, kan ikke oplyse noget om, hvornår sagens to hovedpersoner skal forklare sig i retten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.