Hører du til typen, der bliver forarget over, at den svenske chefguru Percy Barnevik scorer et gyldent håndtryk til trekvart milliard kroner, og bliver du stødt over topchefernes lukrative bonusordninger? Før forargelsen får frit løb, anbefaler en række tunge erhvervsledere, at du vender blikket indad. Lønmodtagernes egen skyld De hævder, det er lønmodtagerne selv, der har sat turbo på brugen af bonusprogrammer, fordi de via deres pensionskasser jagter den bedst mulige forrentning af pensionskronerne. Og i dag, hvor det er magtfulde pensionskasser og fonde som ATP og LD, der sætter dagsordenen på aktiemarkedet, smitter kravet direkte af på virksomhedernes ledelser. 'Lønmodtagerkapitalisme' Peter Schütze, der er direktør i Nordea og formand for Finansrådet, kalder modellen for den 'ultimative lønmodtagerkapitalisme'. »Vi skal jo huske tilbage på, hvor det begynder. Hos lønmodtagernes ønske om at få penge til deres pension«. Kortsluttede argumenter »Det er lige dér, der er en kortslutning i argumentationen. Det er jo den samme pensionsopsparer, der på den ene side møder op på sin generalforsamling og siger, at nu vil jeg have en bedre pension, som øjeblikket efter bliver forarget over, at det betyder, at der er nogle ledere, der får nogle penge«, siger Schütze. Prisen på godt afkast Ifølge en af Danmarks mest brugte erhvervsadvokater, N.E. Nielsen, der er bestyrelsesformand i Nordens største advokatfirma, Bech-Bruun Dragsted, er bonusordningerne prisen for et godt afkast. »Lønmodtagerfonde går kun efter en ting, profitmaksimering, som også er deres formål. Og hvordan sikrer de så, at virksomhederne spiller med? Ja det gør de ved at sikre, at lederne bliver rige, hvis institutionerne bliver rige«, påpeger han. Heinesen afviser ATP's formand, Knud Heinesen, afviser, at lønmodtagerkapitalen stiller højere krav til afkastet end alle andre investorer og peger på, at det står i loven, at ATP skal tilstræbe at få det størst mulige afkast. »Påstanden om at Percy Barneviks gyldne håndtryk og andre former for helt urimeligt høje direktørlønninger, bonusprogrammer og aktieoptioner skyldes lønmodtagernes afkastkrav er den dårligste undskyldning, jeg længe har hørt«, siger Knud Heinesen og tilføjer: »Forholdet er tværtimod, at ATP ønsker største mulig åbenhed om virksomhedsledernes vederlag af forskellig art, netop for, at disse holdes på et niveau som tåler dagens lys«.