Den igangværende modernisering af de over 300 år gamle regler om forældelse af gæld er hårdt tiltrængt, viser en ny afgørelse fra Realkreditankenævnet. Nævnet behandler privates klager over realkreditinstitutter. I dag er banker og realkreditinstitutter - med Danske Lov fra 1683 i hånden - i deres fulde ret til at vente op til 20 år med at opkræve gammel gæld. 10-15 år gamle regninger Konsekvenserne af denne regel har været til at tage og føle på for de tusindvis af danskere, der i slutningen af 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne gik på tvangsauktion. Mange har til deres store overraskelse først for nylig hørt fra realkreditinstituttet, der nu, hvor privatøkonomien er bedre, kræver det ofte både 10 og 15 år gamle mellemværende betalt. Urimeligt Men selv om kreditorerne har loven på deres side, kan et realkreditinstituts reaktionstid være så lang, at det er urimeligt over for skyldneren, viser den nye kendelse fra ankenævnet. En kvinde måtte i februar 1990 opgive at betale sine terminer og lade sit hus gå på en tvangsauktion, hvor realkreditinstituttet selv overtog ejendommen. Hun fik dengang at vide, at når instituttet havde solgt huset videre, ville hun modtage besked om, hvor meget instituttet alt i alt havde til gode hos hende. Allerede i juni samme år blev huset solgt. Men først i august 2000 sendte realkreditinstituttet en regning på 258.000 kr. Udviste passivitet Her satte et flertal i ankenævnet grænsen: Forældelsesfrist på 20 år eller ej - når man har lovet at vende tilbage med et evt. krav, når huset er solgt, har man ved at vente ti år udvist så meget passivitet, at man har mistet sin ret til pengene. Imidlertid har realkreditinstituttet afvist at følge nævnets markante afgørelse, og kvinden i den aktuelle sag er derfor nødt til at gå til domstolene, hvis hun vil slippe for at betale. Men problemerne med den 20-årige forældelsesfrist og den usikkerhed, den skaber hos skyldnere, fylder så meget blandt sagerne i Realkreditankenævnet og det tilsvarende Pengeinstitutankenævn, at det har nået politikernes ører. Nye regler til næste år Sidste forår nedsatte daværende justitsminister Frank Jensen (S) et udvalg, der skal arbejde på nye regler. De ventes klar i slutningen af 2003. Foreløbig har højesteretsdommer Peter Blok, formand for Pengeinstitutankenævnet, talt for en frist på højst ti år. Forbrugerrådet opfordrer til at gå længere og lade gæld forældes efter fem år. Det vil efter rådets mening tvinge banker og realkreditinstitutter til løbende at gøre folk opmærksomme på, at de skylder penge, og dermed hindre de pludselige økonomiske overraskelser.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.




























